En hellig person er et menneske, hvis erhverv eller handlinger gør det ekstraordinært, ikke guddommeligt, men i kontakt med de guddommelige kræfter. Der kan fx være tale om en shaman, hvis evne er i ekstase at komme i kontakt med åndeverdenen; en profet, der modtager åbenbaringer fra guddommen; en helgen, der har udført mirakler. De gejstlige i fx den romersk-katolske kirke, med paven i spidsen, kan godt kaldes hellige personer, mens gejstlige i luthersk sammenhæng, fx præster i Den Danske Folkekirke, kun er embedsmænd og alle i menigheden på en måde er præster (“det almindelige præstedømme”).
Det hænder, at en hellig person ophøjes til guddom i en religion; det mest markante eksempel er Jesus, der som Kristus, i troens dimension, opfattes som Guds Søn. I islam tages der afstand fra helgendyrkelse, og selv profeten Jesus og den sidste profet, Muhammed, er kun mennesker, og Allah er Én og større end alt hvad der kan tænkes. I folkelig praksis dyrkes dog islamiske helgener, hvis baraka (helligkraft) pilgrimme opsøger i deres mausoleer.
Kommentarer
Kommentarer til artiklen bliver synlige for alle. Undlad at skrive følsomme oplysninger, for eksempel sundhedsoplysninger. Fagansvarlig eller redaktør svarer, når de kan.
Du skal være logget ind for at kommentere.