Glia er nervesystemets støtteceller. Glia består af seks celletyper, som alle har forskellige oprindelser og funktioner. Hver celletype spiller en unik rolle i nervesystemet og bidrager til dets udvikling, vedligeholdelse, signalfunktion og reparation.
Ordet glia kommer af det græske ord glía (γλία), som betyder 'lim'.
gliaceller, støtteceller, glialceller, neuroglia
Der findes seks forskellige celletyper i glia: astrocytter, mikroglia, radial glia, NG2-celler, oligodendrocytter og Schwann-celler. Cellerne har forskellige oprindelser fra fosterstadiet, fx fra blommesækken, hvor der dannes et forstadie til knoglemarv.
Astrocytter udgør cirka 20-40 % af alle gliaceller i hjernen. De er en dominerende type gliacelle i centralnervesystemet, og er kendetegnet ved talrige forgrenede udløbere. Disse udløbere inkluderer mindst en endefod, der er i tæt kontakt med et blodkar og andre, der ender nær synapser. I centralnervesystemet ligger astrocytter i adskilte områder uden at overlappe, og de kommunikerer med nabo-astrocytter gennem gap junctions.
En kritisk funktion af astrocytter er deres rolle i blod-hjerne-barrieren. Endefødderne af astrocytter dækker blodkar og danner en fysisk barriere, der isolerer hjerneceller fra blodet. Specifikke proteiner, der udtrykkes i astrocytmembraner, tillader frigivelse af molekyler, der kan forårsage sammentrækning eller udvidelse af blodkar og dermed regulere blodgennemstrømningen i hjernen.
En af de vigtigste roller for astrocytter er at optage kaliumioner fra væsken uden for cellerne (ekstracellulært). En anden funktion af astrocytter er at fjerne neurotransmittere, der frigives fra synapserne, fra det ekstracellulære rum.
Mikroglia udgør cirka 10% af alle gliaceller i hjernen. De stammer fra forstadier til knoglemarv i blommesækken, og adskiller sig fra alle andre typer af gliaceller. Mikroglia vandrer ind i centralnervesystemet tidligt under udviklingen og fungerer som hjernens immunceller.
Mikroglia spiller en afgørende rolle for opretholdelsen af hjernens helbred ved at fjerne døde celler, beskære unødvendige synapser og reagere på skader. Mikroglia kan, når der opstår skade eller celledød, transformere sig til fagocytter, som opsluger og fjerner døde celler og affaldsstoffer.
Radiale gliaceller er en vigtig komponent under centralnervesystemets udvikling og har flere essentielle roller. Oprindeligt identificeret som stillads for neuronal migration, er de nu kendt for at fungere som neurale forstadier (progenitors), der danner både neuroner og gliaceller. Radiale gliaceller stammer fra neuroepitelceller og gennemgår strukturelle og funktionelle ændringer under udviklingen af centralnervesystemet. De er karakteriseret ved lange radiale processer, der strækker sig fra væggen af hjernens hulrum (ventrikulærzonen) til den hjernehinde, der dækker overfladen af hjernebarken (pia mater).
Radial glia giver et fysisk underlag for vandringen af nydannede neuroner fra ventrikulærzonen til deres endelige destinationer i cortex-pladen, som er den struktur, der bliver til hjernebarken. Denne funktion betegnes neuronal migration.
Radial glia fungerer som neurale forstadier, der producerer neuroner og gliaceller, herunder oligodendrocytter og astrocytter. Denne progenitorfunktion strækker sig ind i voksenalderen og bidrager til nydannelse af hjernevæv hos voksne (neurogenese). Denne funktion betegnes neurale progenitors.
NG2-celler, som også kaldes polydendrocytter, er en speciel gruppe af støtteceller i centralnervesystemet. Ligesom radial glia kommer NG2-celler fra neuroepitelceller i hjernens ventrikulære zoner under den tidlige udvikling. Det, der gør NG2-celler unikke, er deres evne til at danne forbindelser med neuroner. NG2-celler bliver for det meste til oligodendrocytter, som hjælper med at isolere nervefibre, men de kan også blive til astrocytter og nogle gange endda neuroner. Når hjernen er skadet, deler NG2-celler sig og vokser sig større, hvilket hjælper med reparation af hjernevævet og beskyttelse ved at interagere med immunsystemet og reducere inflammation.
Oligodendrocytter udgør cirka 10 % af alle gliaceller i hjernen. Oligodendrocytter producerer myelin, som er et fedtholdigt stof, der isolerer axoner og øger hastigheden af aktionspotentialets udbredelse. Disse celler er afgørende for centralnervesystemets funktion, idet de bidrager til effektiv neuronal kommunikation og generel hjernesundhed.
Schwann-celler er afgørende for udvikling, vedligeholdelse, funktion og regenerering af perifere nerver. Disse celler har udløbere, der vikler sig omkring axoner og danner myelinskeder, som er en kritisk struktur for hurtig transmission af aktionspotentialer. Hver myeliniserende Schwann-celle omslutter et specifikt segment af et axon, hvilket efterlader mellemrum kendt som Ranvierske indsnøringer, som er essentielle for effektiv udbredelse af aktionspotentialet. Skade på Schwann-celler kan resultere i forskellige neuropatier, som ofte viser sig som svaghed, følelsesløshed og smerte, især i arme og ben. For eksempel er Charcot-Marie-Tooth sygdom en genetisk lidelse, der angriber Schwann-celler, hvilket forårsager demyelinisering og axonal skade, som igen fører til muskelsvaghed og muskelsvind (atrofi).
Navnet glia blev valgt af den tyske patolog Rudolf Virchow i 1800-tallet, da han mente, at gliaceller fungerede som en slags lim, der holdt nervesystemets komponenter sammen. Virchow beskrev oprindeligt disse celler som "nervelim" (Nervenkitte på tysk eller nerveglue på engelsk), hvilket afspejler Virchows idé om, at cellerne gav støtte og struktur til neuroner.
Grønland er et selvstyrende land i et rigsfællesskab med Danmark og Færøerne. Det er verdens største ø med et areal på 2.486.000 km2, en afstand fra nord til syd på ca. 2.670 km og en samlet kystlinje på over 44.000 km. Omkring 80 % af landet er dækket af Indlandsisen.
Forsvarsaftale for Grønland af 1951 blev indgået mellem Danmark og USA den 27. april 1951. Den indebærer, at USA i regi af NATO skal bistå Danmark i forsvaret af Grønland, og at USA har ret til fri adgang overalt i Grønland.
Thule Air Base et forsvarsanlæg på Grønland, anlagt af USA under den kolde krig. Basen stod klar i 1952. Siden 2023 har anlægget været kendt under navnet Pituffik Space Base.
Kommentarer
Kommentarer til artiklen bliver synlige for alle. Undlad at skrive følsomme oplysninger, for eksempel sundhedsoplysninger. Fagansvarlig eller redaktør svarer, når de kan.
Du skal være logget ind for at kommentere.