Gendoping er ikke-terapeutisk brug af gener, dele af gener og/eller celler, med det formål at forbedre præstationsevnen. Gendoping sker typisk ved tilførsel af gener eller virus-DNA, som transporterer ønskede genetiske elementer ind i kroppens celler. Gendoping er forbudt i henhold til World Anti-Doping Agencys (WADA) dopingliste, hvor det klassificeres under kategori M3: "Gene and Cell Doping" (Gen- og celledoping). Der findes i dag ingen etablerede metoder til at afsløre brugen af gendoping, og det er derfor uvist, hvor udbredt metoderne er i sport.

Udvikling af genterapi

Udviklingen af genterapi har i medicinsk sammenhæng muliggjort behandling af alvorlige genetiske sygdomme og visse former for leukæmi.

På nuværende tidspunkt findes der ingen videnskabelige studier, der direkte har undersøgt den præstationsfremmende effekt af gen-manipulation på mennesker. Dette skyldes de etiske problemer ved at udføre sådanne forsøg på mennesker samt den risiko for bivirkninger, der er forbundet med gendoping. Dyreforsøg har dog vist markante resultater, eksempelvis en betydelig forøgelse af muskelmasse hos rotter efter injektion af genet for insulin-lignende vækstfaktor 1 (IGF-1).

Ved Enhanced Games dopes atleter med henblik på at fremme menneskelig præstation. Gendoping kan derfor ikke udelukkes som en mulighed, men der er på nuværende tidspunkt ingen offentlige meldinger om atleter, der har modtaget genterapi.

Mulige bivirkninger ved gendoping

Gendoping er en kostbar, og teknisk avanceret form for doping, som samtidig kan indebære en række sundhedsrisici. Mulige bivirkninger inkluderer:

Læs mere i Lex

Kommentarer

Kommentarer til artiklen bliver synlige for alle. Undlad at skrive følsomme oplysninger, for eksempel sundhedsoplysninger. Fagansvarlig eller redaktør svarer, når de kan.

Du skal være logget ind for at kommentere.

eller registrer dig