gasgangræn

Gasgangræn er en sjælden tilstand, men det kan opstå i alle urene, åbne sår uden tilstrækkelig ilttilførsel. Det er en frygtet, men sjælden operationskomplikation i dag. Under 1. Verdenskrig døde mange soldater som følge af gasgangræn.

Gasgangræn skyldes sårinfektion med bakterien Clostridium perfringens, eller sjældnere andre clostridium-arter. Det er anaerobe bakterier, dvs. at de vokser i områder uden lit, og bakterierne findes naturligt i jorden og visse arter også i tarmen. Bakterierne producerer giftstoffer (toksiner), der fører til stærk vævsdød og gasdannelse.

Blandt risikofaktorerne for udvikling af gasgangræn er svigt af immunsystemet, rusmiddelbrug med urene sprøjter med indsprøjtning i muskler, abort og kirurgi i maveregionen. Det kan også opstå i vævsskader efter ulykker og ved stærkt nedsat blodforsyning, ved fx åreforkalkning (aterosklerose).

Symptomerne er akut indsættende stærke smerter, svækket bevidsthed, feber og lavt blodtryk (hypotension). Der tilkommer hævelse og misfarvning af huden omkring såret og ildelugtende, brunlig sekretion fra det. Når huden omkring berøres, kan det føles som at røre ved frostsne og der kan være knitrende lyde.

Diagnosen stilles på typisk udseende og symptomer. På billedundersøgelse (røntgen, CT, MR) kan der ses gas (luft) i blødt væv. Der udføres også mikrobiologisk undersøgelse af biopsier og bloddyrkning.

Behandlingen inkluderer kirurgi, hvor alt inficeret og dødt væv fjernes, herudover behandling med antibiotika, evt. specifikke antistoffer, og støttebehandling som væske- og respiratorbehandling. Ved udbredt vævsdød kan amputation blive nødvendig. Overtrykkammer med hyperbar ilt kan bruges til at begrænse infektionen.

• gangræn
• Clostridium
• toksin
• anaerob infektion
• trykkammerbehandling