gåsejagt

Gåsejagt er jagt med det formål at nedlægge gæs. Der optræder en række forskellige vilde gåsearter i Danmark, hvoraf flere bestande har været i fremgang de senere år. Tidligere fredninger, det moderne landbrugsland og varmere klima har gavnet flere arter, og der kan opleves gæs overalt i det danske land i løbet af året.

Jagten på gæs har udviklet sideløbende og fundet flere tilhængere, idet de jagtlige muligheder på gæs har bredt sig til alle egne af kongeriget. Derudover er der fortrinlig gåsejagt i især Skåne, hvor mange danske jægere også har mulighed for at bedrive gåsejagt.

Grågåsen, som er den mest almindelige af de i Danmark ynglende gæs, har været i stor fremgang de seneste årtier. Bramgåsen, der tidligere var totalfredet og jaget til kanten af udryddelse, har oplevet en nærmest eksplosiv vækst i bestanden og ses i nu i flokke på titusinder, ja sommetider, hundredetusinder individer.

Andre gåsearter som sædgås og dværggås yngler ikke i Danmark og har ikke haft lignende bestandsudvikling. Derfor er jagtiderne følgelig tilpasset de enkelte gåsearter. Jagten er på trods af disse forskelle dog overvejende ens på tværs af gåsearterne.

Den mest almindelige jagtform og samtidig den mest udbytterige er trækjagt. Jægeren eller flere jægere ligger eller sidder i skjul på og ved de marker, hvor man forventer og håber, at gæssene vil søge til, når de tidlig morgen flyver fra deres rasteområder på vandet til fourageringsområderne, der i Danmark typisk er marker og enge.

Tusindtallige flokke af gæs kan gøre betydelig skade på en mark og kan derfor optræde som skadevoldende. Det er derfor også muligt at regulere gæs under forskellige vilkår.

Skjulet skal falde så godt ind i landskabet som muligt, og en effektiv måde er simpelthen at grave et hul eller en fordybning i marken, som jægeren kan sidde i. Nyere udgaver er skjul er designet, så jægeren ligger på ryggen og derved skal sætte sig op og kaste overdækkenet til side lige før skuddet.

Ofte anvendes der lokkefugle til at lokke gæssene på tilhold. Livagtige modeller af gæs i naturlig størrelse og farve opstillet i mønstre, der afspejler den måde, hvorpå en vild flok gæs ville bevæge sig på en mark, er et effektivt middel til at lokke trækkende gæs ned. Nedlagte gæs kan løbende opstilles sammen med lokkefuglene for at øge livagtigheden. Det er tilsyneladende ikke afgørende, at lokkefuglene ikke bevæger sig.

Dette suppleres med lokkekald, gåsekald, hvor jægeren i en slags pibe udstøder forskellige lyde til efterligning til af gæssenes konstante "gakken" med hinanden. Hvis jægere er dygtige til at efterligne de forskellige arters kald, giver det ofte succes på gåsejagt.

Jagten på gæs bedrives langt overvejende med haglgevær, hvor de mere moderne udseende typer som halvautomat og pump gun er egnede, idet de ikke skal knækkes ved genladning, som kan være vanskeligt i et skjul eller liggende på marken.

Som ved anden fuglejagt skal der også på gåsejagt medbringes en egnet apporterende hund, der kan finde og bringe de nedlagte og eventuelt anskudte gæs.