fysiologi

Fysiologien inddeles i plantefysiologi og dyrefysiologi og endvidere i felter efter det organ eller den organisme-komponent, der studeres: lungefysiologi, muskelfysiologi, nyrefysiologi, neurofysiologi, cellefysiologi og så videre. I stor udstrækning forsøger også moderne fysiologi at uddybe, hvordan funktioner i de forskellige organer og kropsdele samordnes og kontrolleres.

Viden inden for fysiologien hos mennesker og dyr er til dels blevet opdaget ved observation af de forstyrrelser i funktioner, der opstår ved sygdom eller skade i visse organer. For eksempel fik man først indsigt i skjoldbruskkirtlens funktion ved at observere sygdomsbilledet hypotyreose, som opstår, når hele skjoldbruskkirtlen fjernes.

Som videnskab stammer fysiologien fra den græske filosof Aristoteles (384–322 f.v.t.) og den romerske læge Klaudios Galenos (cirka 129–200 e.v.t.). Galenos var den første eksperimentelle fysiolog. Blandt andet skar han nerver over på dyr og konstaterede lammelse uden for skaden. På trods af at Galenos viste, at eksperimentet er grundlaget for viden inden for fysiologi, førte hans værker til stagnation, fordi han blev opfattet som en ufejlbarlig autoritet. De første angreb på antik fysiologi kom fra arabiske læger. I 1268 beskrev Ibn an-Nafis blodcirkulationen fra højre til venstre hjertehalvdel via lungerne. Først i 1600-tallet blev troen på Aristoteles og Galenos som autoriteter brudt.

I lange tider, delvis helt ind i 1800-tallet, var grundsynet i fysiologi stærkt vitalistisk farvet. Man troede, at livet og dets ytringer måtte forklares som udslag af en mystisk og udefinerbar "livskraft", vis vitalis. Efterhånden, og under påvirkning af udviklingen i andre naturvidenskaber som fysik og kemi, blev grundsynet i fysiologien ført over i den fysikalske eller mekanistiske opfattelse, som nu dominerer, og som knytter livsytringerne sammen med de almindelige kemiske og fysiske love. En væsentlig indflydelse i denne retning havde den svenske kemiker Jöns Jacob Berzelius' påvisning i begyndelsen af 1800-tallet af, at den organiske kemi følger de samme love som den uorganiske. Vigtig var også Eduard Buchners opdagelse af, at gæringen af sukkerarter udføres af kemiske stoffer i gærceller (såkaldte enzymer), som kan isoleres fra disse og fremkalde gæring uafhængigt af dem.

• blodcirkulationen
• respiration
• nervesystemet