frelseshistorie

Frelseshistorien er navnlig i ældre kristen teologi det verdenshistoriske forløb, idet dette forstås som udtryk for en guddommelig plan, der er åbenbaret i Bibelen. I det gammeltestamentlige begreb om Israel som Guds udvalgte folk er idéen om en sådan plan til stede, og den får i Det Nye Testamente sin karakteristiske kristne pointe gennem hævdelsen af Kristi liv, død og opstandelse som opfyldelse af de gammeltestamentlige profetier og som afsløring af al fremtids mening.

Teologisk er idéen om en frelseshistorie udarbejdet i oldkirken af Irenæus, Origenes og Augustin. Den har øvet indflydelse på senere forestillinger, ikke-kristne såvel som kristne, om en erkendelig mening i historien.