focsani

Er en by i den centrale del Rumænien, hvor Karpaterbjergene drejer mod nord. Byen, der er hovedbyen i Vrancea amtet, har i dag 66.000 indbyggere, men havde ved omvæltningen i 1989 ca. 102.000 indbyggere.

Focsani ligger ved floden Milcov (biflod til Siret), som danner grænse mellem Moldavien og Valakiet. Byen ligger i en jordskælvszone og rammes ofte af jordskælv senest i 1940, i 1977 og i 1988. På Karpaternes syd- og østvendte skråninger dyrkes vin, hvor den kendteste hedder Feteasca.

Inden foreningen af fyrstedømmerne i 1859 var Focsani som grænseby centrum for smugleri og lyssky forretninger. Smuglerne benyttede byens underjordiske netværk af tunneller til at undgå tolderne.

Det var i Focsani nogle af forhandlingerne om sammenslutningen af de to fyrstedømmer fandt sted i 1859. Man overvejede at gøre Focsani til hovedstad i de forenede fyrstedømmer, men valget faldt til sidst på Bukarest. En obelisk på byens centrale torv (Piata Uniri) vidner om denne historiske begivenhed. På obelisken ses byen s våbenskjold, der viser en okse og en ørn under en kongekrone med teksten Unirea Face Putera (forening styrker).

I 1881 afholdt de rumænske jøder den første zionistkongres i Focsani for at støtte tanken om et hjemland for jøderne i Palæstina. Den første zionistiske verdenskongres fandt sted i Basel i 1897.

I første verdenskrig indgik Rumænien og Aksemagterne i december 1917 en våbenhvile i Focsani efter det lykkedes den rumænske hær at standse den tyske hær i det, der i militære kredse er kendt som Focsani passet, som er det smalle sletteland mellem Karpaterne og Donaudeltaet ved byen Galats. Geografien gør det let at forsvare angreb fra både nord og syd.

I slutningen af Anden Verdenskrig (august 1944) havde den tyske og rumænske hær forberedt et forsvar mod den Røde Arme ved Focsani passet, som også hed Siret linjen. Kong Michaels kup mod Antonescu den 23. august 1944, hvor Rumænien skiftede side, åbnede passet, hvorved Den Røde Arme på få uger kunne støde frem mod Bukarest, Sofia og Beograd uden at møde modstand.

Rumæniens mest kendte arkitekt Anghel Saligny (1854-1925) er født i Focsani. Han stod for opførelsen af broen over Donau ved Cernavoda (Karl den Første broen) samt for talrige andre veje og broprojekter. Saligny har lagt navn til Rumæniens nyeste infrastruktur program: Anghel Saligny s nationale infrastrukturprogram, der modtager støtte fra EU. Programmet skal sikre modernisering af veje, kloakering og rent drikkevand i hele landet.

Carl Grunberg (1861-1940) grundlagde den såkaldte austromarxistiske skole i Wien, men han var født og opvokset i Focsani. Senere (1924) blev han leder af Frankfurterskolen (Institut fur Sozialforschung).

Constantin C. Giurescu (1901-1977) født og opvokset i Focsani blev en af Rumæniens meste kendte historikere. I 1950 fængslede det kommunistiske regime Giurescu i fængslet i Sighet.

George Simion (1986-) er leder af det højreradikale parti AUR (Allianta pentru Unirea Romanilor), som er det næststørste parti i det rumænske parlament. Han stiller op til præsidentvalget i maj 2025.