fitnesscenter

Styrketræningen foregår i et større eller mindre lokale eller flere tilstødende lokaler med forskellig funktion. Træningen kan være motion, styrkeudholdenhed eller styrke:

• Styrketræning – også kaldet fitness- eller motionstræning
• Styrkeløft – tung træning med dødløft, bænkpres og squat
• Vægtløftning – tung træning med træk og stød (kræver specialgulve)
• Funktionel træning – varieret træning med ringe, stativer, kettlebells m.m.
• Bodybuilding – varieret og målrettet kropsæstetisk træning
• Cirkeltræning – træning ved forskellige, evt. faste, stationer

Styrketræningen kan foregå med bl.a.:

• Frie vægte i form af håndvægte, vægtstænger og skiver
• Kettlebells
• Medicinbolde
• Sandsække o.l.
• Styrketræningsmaskiner
• Kabeltrækstårne
• Bænke, specialbænke, stativer og Smith-stativer

Styrketræning i fitnesscentre foregår på egen hånd, eventuelt efter en gratis eller betalt prøvetime, eller med en instruktør eller træner, personlig træning. Det kan også foregå på små hold, small group personal training.

Konditionstræning på diverse cardiomaskiner til kredsløbstræning; cykler, løbebånd, romaskiner, stepmaskiner, trappemaskiner, crosstrainere, airbikes (cykler med vindmodstand) og assault løbebånd (kurvede løbebånd uden motor), skøjtemaskiner o.l.

Cardiotræning fungerer ofte som opvarmning til styrketræning, hvorfor cardioudstyret i de fleste tilfælde befinder sig i et område af styrketræningsafdelingen. Nogle centre har dog så mange cardiomaskiner, at de befinder sig i separate områder eller lokaler.

Førhen var holdtræningen begrænset til aerobic, der nu ofte skal findes under andre navne, fx steptræning og muskeltræning som bodytoning eller stram op. I dag omfatter holdene alle former for aktiviteter på flere niveauer:

• Aerobic, også kaldet puls eller forskellige markedsføringsnavne
• Cirkeltræning ved vekslende stationer
• Combathold – kamsportsfitness, evt. BodyCombat-koncept
• Fitnessdans – jazzfunk, cardiofunk, salsa-aerobic o.l.
• Funktionel træning med diverse redskaber
• Pump, træning med lette stænger og skiver, evt. det originale BodyPump-koncept
• Steptræning med brug af stepbænke
• Stram op og lignende muskeltræningshold
• Stretching og andre strækhold
• Yoga – forskellige typer, astanga, hatha, yin o.l.
• Zumba og anden dansetræning

Holdtræning i fitnesscentre foregår under ledelse af en instruktør og med musikledsagelse. På nogle hold anvendes der også lyseffekter og video på storskærm.

Spinning er også holdtræning, men nævnes oftest separat, fordi det for det meste foregår fi et dedikeret lokale med tunge, forholdsvis stationære spinningcykler, særligt musik-og-video-system og eventuelt ekstra udluftning. Træning foregår fra start til slut på cyklen, bortset fra evt. stående stræk og aftørring af cyklen til sidst.

Større fitnesscentre kan også have faciliteter til og tilbud om

• Dans
• Gymnastik
• Boksetræning
• Karate og andre kamsports- og selvforsvarsgrene

Fra begyndelsen af 2000-tallet har de kommercielle fitness- og motionscentre oplevet stor tilgang på bekostning af de traditionelle idrætsgrene; omkring år 2010 dyrkede omkring en million danskere (24 % af den danske befolkning) en eller anden form for fitness.

Helt frem til 2022 var antallet af private motions- og fitnesscentre i vækst, men i 2022 var der for første gang en mindre nedgang i antallet.

Nu ser det imidlertid ud til, at fitnessbranchen er ved at komme sig ovenpå nedlukningerne som følge af coronapandemien i 2020-2022. Den seneste undersøgelse (fra Idan) viser en lille fremgang. Ved udgangen af oktober 2024 var der 1.519 centre fordelt på forskellige driftsformer:

• Private: 980
• Foreningsbaserede: 369
• Selvejende: 130
• Kommunale: 37
• Andre/ikke oplyst: 3