En kæmpemæssig fallos bæres i religiøs procession. Billedet, der er taget i Japan, viser menige kultdeltagere iført en shintodragt. Fallosen bæres som en såkaldt mikoshi, en kultgenstand, hvis kami (helligkraft) udbredes i processionsområdet, der fx kan være en landsby eller en bydel.
En fallos er det mandlige kønslem i erigeret tilstand, brugt som religiøst symbol og genstand for kultdyrkelse. Fallos symboliserer den skabende, livgivende kraft i naturen og kan positivt symbolisere beskyttelse mod det onde eller negativt symbolisere kaosmagternes løbske erotiske kræfter, fx trickster-guderne i Afrika.
Ordet kommer fra oldgræsk phallos 'penis'.
Opmaling af en detalje fra et udsmykket klippeparti nær Listleby i Bohuslän. Mand med fallos (frugtbarhedssymbol) pløjer med en ard, plov, forspændt med to hornede trækdyr.
I antikken brugte grækerne kun ordet phallos om genstande, der fremstillede det erigerede mandlige lem som et universelt frugtbarheds- og potenssymbol. Ved husets dør var opstillet en herme, en pæl med et Hermeshoved og et erigeret lem, som skulle jage onde ånder væk; falliske amuletter og lerfigurer havde også besværgende kraft. Fallos var i øvrigt et af Dionysoskultens karakteristika: i optogene til de landlige dionysier (se attiske fester) blev en fallosstang, en slags majstang, båret i procession gennem Athen, og skuespillerne i komedier og satyrspil var udstyret med en kunstig fallos på deres dragt.
Også i den nordiske oldtid kendes religiøs frugtbarhedskult omkring afbildninger af fallos. Helt fra de tidlige perioder findes der billedfremstillinger, som viser fallosdyrkelse. Helleristninger rummer falliske scener; billedsten og andre stenformer kan være falloslignende. Træskærerarbejder og den berømte bronzestatuette fra Rällinge i Sverige viser en fallisk guddom, som måske kan tolkes som guden Frej. I sin skildring af kulten i Uppsala-templet karakteriserer Adam af Bremen Frej som en guddom for frugtbarheden, "udstyret med en vældig penis". En særlig grotesk-folkelig variant af fallosdyrkelse ses i sagafortællingen om kulten omkring hestelemmet Vølse.
Krigen i Ukraine begyndte med Ruslands invasion af landet den 24. februar 2022. Baggrunden for krigen var Ukraine-konflikten, der havde stået på siden 2013.
Den 11. marts 2025 afholdes der valg til Grønlands parlament, Inatsisartut. Formanden for Naalakkersuisut, Grønlands regering, udpeges af Inatsisartut efter valget.
Få overblik over vigtige personer, begivenheder, krige og konflikter i Mellemøsten lige nu.
Kommentarer
Kommentarer til artiklen bliver synlige for alle. Undlad at skrive følsomme oplysninger, for eksempel sundhedsoplysninger. Fagansvarlig eller redaktør svarer, når de kan.
Du skal være logget ind for at kommentere.