En fading er overdelen på en hestevogn. Den kan være åben i form af et lad, halvåben med tag eller kaleche eller en lukket kabine. I ældre tider kaldtes en personvogn/rejsevogn (luksusvogn) med spær og omhæng eller med lukket kabine (en karet/karosse) også for karm. Det er med andre ord fadingens udformning (og vognens prestige), der afgør hvilken hestevogntype, der er tale om.

Faktaboks

Etymologi

Ordet fading er en afledning af fad i betydningen 'trækasse; kar, beholder'; jf. bl.a. hyttefad, fadebur og fadøl.

Fadingen på de stive landbrugsvogne uden fjedre består af en bundfjæl, der hviler på vognens akselstokke (bolstre), som holdes sammen af en langvogn (undervogn), mens de løse sidefjæle støtter sig til kæppe, der er fastholdt af kæpstokkene. Se stivvogn.

De åbne fjedervogne med elliptiske trykfjedre mellem hjulakslerne og det faste lad uden langvogn kom til Danmark i sidste halvdel af 1800-tallet. Typen blev brugt som landbrugsvogne og erhvervsvogne med påsat specialbyggede kasser (fx brødvogne og slagtervogne) eller som passager- og rejsevogne med sæder, kalecher eller lukkede kabiner. Det er den rejsevognstype, der gav inspiration til de tidlige personvogne på jernbanerne, hvorfor flere hestevognsudtryk er fulgt med. Fx er en kupé en rejsevognstype (en halvkaret) trukket af heste.

Ældre vogntyper

Før de elliptiske trykfjedre blev indført, havde vognene en langvogn, der forbandt for- og bagvogn. Rejsevognenes (kareternes) fadinger og kabiner var ophængt i fjedre, der var monteret på undervognen, og mindede således om bærestole (portechaiser). Systemet bruges i vore dage kun af gallavogne trukket af heste ved særlige lejligheder. Renæssancens rejsevogne havde ikke affjedring, så fadingen på vognakslerne og passagererne sad på sække med uld eller stoppede puder for at kunne udholde kørslen, der på de alminelige veje foregik i skridtgang.

En del grave fra yngre vikingetid i Danmark og Nordtyskland indeholder såkaldte vognfadinger af samme type som den rundbundede kiste på vognen fra Osebergfundet i Norge. De er vandtætte og som regel 1 x 2 m store. De er forsynet med bæreringe og har formentlig været brugt som standkister på bukke i tidens gårde og som gravkister til de afdøde husfruer. Tilsyneladende har dronning Thyra fået sin rundbundede standkiste med sig i graven i Jellings Nordhøj.

Læs mere i Lex

Kommentarer

Kommentarer til artiklen bliver synlige for alle. Undlad at skrive følsomme oplysninger, for eksempel sundhedsoplysninger. Fagansvarlig eller redaktør svarer, når de kan.

Du skal være logget ind for at kommentere.

eller registrer dig