Ekstase er et centralt begreb i mystikkens historie, en intens midlertidig sindstilstand og fysisk trancetilstand. Ved kropslige og/eller mentale øvelser, dans, trommeslag eller rusmidler udløses selve ekstasen, der følges af en efterglød. Ekstasens intensitet kan variere fra velvære til voldsom forløsning.

Faktaboks

Etymologi
Ordet kommer fra græsk ekstasis, der egentlig betyder 'det at stå uden for sig selv' eller 'det at være ude af sig selv'.

Erfaringen under ekstase varierer alt efter religiøs sammenhæng: Mystikerens sjæl forenes med Gud eller en kosmisk kraft; shamanens sjæl rejser hinsides for at tale med ånderne; præstinden besættes under seancen af guden, eller præsten opfyldes af Helligånden.

Nyere forskning tyder på, at den neurokemiske baggrund for ekstase og lignende oplevelser kan være, at der i kroppen, navnlig i hjernen, kan dannes morfinlignende stoffer, endorfiner, som kan frigøres, fx under intensivt muskelarbejde.

Ekstase i nordisk mytologi

I det gamle Norden blev ekstase især knyttet til guden Odin, der af nogle forskere opfattes som shamanismens centralskikkelse i nordisk sammenhæng. Men ekstase er her et alsidigt fænomen, der også opstår i forbindelse med hamskifte, fylgjer og under vølvers sejd. Der er talrige eksempler på nordiske skildringer af frisjæle, der kan stå uden for kroppen og foretage ånderejser i trancetilstand.

Læs mere i Lex

Kommentarer

Kommentarer til artiklen bliver synlige for alle. Undlad at skrive følsomme oplysninger, for eksempel sundhedsoplysninger. Fagansvarlig eller redaktør svarer, når de kan.

Du skal være logget ind for at kommentere.

eller registrer dig