de frie kunster

I Martianus Capellas bog er de frie kunster beskrevet som syv nymfer med dragter og attributter, og på dette bygger skildringer i først litteraturen og derefter billedkunsten. Første gang optræder de i katedralen i Chartres ca. 1145-1150. I de små relieffer på vestportalen sidder de med deres attributter, ledsaget af de antikke filosoffer, som udøvede de frie kunster. Aristoteles repræsenterer dialektik eller logik, Donat grammatik, Cicero retorik, Euklid geometri, Ptolemaios astronomi og Pythagoras både aritmetik og musik. Lignende serier findes i kirker i Auxerre, Sens og Laon, hvor de frie kunster ses som døtre af Sapientia (filosofien), der troner øverst med en stige.

I en illustration i den berømte bog fra ca. 1180, Hortus Deliciarum (Den Yndige Have) er de frie kunster vist som syv fornemt klædte damer omkring en kvindelig repræsentant for visdommen – som er udgangspunktet og målet for de enkelte kunster. I denne kristne forståelse indgår også Platon og Sokrates som filosofiens grundlag. Nederst er udgrænset digtere og troldmænd, der ikke har andel i Visdommen. I Andrea da Firenzes freskoer fra 1360'erne i Det Spanske Kapel i klostret ved Santa Maria Novella i Firenze optræder de også, men nu er kredsen udvidet med arkitektur, astrologi og medicin, hvad der viser videnskabernes stærke vækst på den tid.

• humaniora
• dannelse