Computational fluid dynamics, forkortet CFD, er numeriske simuleringer af fluider (dvs. væsker eller gasser) som er baseret på Navier-Stokes' ligninger.

Faktaboks

Etymologi

Betegnelsen Computational fluid dynamics blev introduceret af Patrick J.Roache i 1972.

Anvendelsesområder

Strømning både i og uden for komplicerede geometrier kan beregnes; se fx aerodynamik og hydrodynamik. Varmeoverføring mellem fluider og faste stoffer kan også beregnes; den kaldes conjugate heat transfer, forkortet CHT.

Eksempel på en arbejdsgang

De typiske skridt i en CFD-simulering er:

  1. Definer formålet med simuleringen
  2. Skab geometri og net (på engelsk mesh)
  3. Fastslå, hvilken fysik der skal medtages
  4. Sæt grænsebetingelser
  5. Kør simulationen
  6. Analyser resultaterne

Turbulensmodeller

CFD-simuleringer kan kræve stor computerkraft, hvis de skal opløse turbulente strukturer på alle længdeskalaer. Derfor anvendes ofte turbulensmodeller, der ikke er helt eksakte, men som til gengæld reducerer den nødvendige computerkraft.

Læs mere i Lex

Kommentarer

Kommentarer til artiklen bliver synlige for alle. Undlad at skrive følsomme oplysninger, for eksempel sundhedsoplysninger. Fagansvarlig eller redaktør svarer, når de kan.

Du skal være logget ind for at kommentere.

eller registrer dig