Blodhævn er hævn, som i middelalderens nordiske samfund blev udøvet gennem manddrab. Ordet blodhævn er af senere oprindelse.

Visse steder i Sydeuropa, fx på Korsika og Sardinien samt i Albanien, kendtes blodhævn endnu i begyndelsen af 1900-tallet.

Blodhævn i nordisk mytologi

I den førkristne periode og langt op i middelalderen var de nordiske samfund udpræget orienteret i retning af slægt og ære. Til denne moralkodeks var knyttet en forpligtelse til at hævne drab på slægtninge med drab. Sagaerne myldrer med slægtsfejder i hedensk tid, men mange af dem er skrevet i 1200-tallet, og dermed flere hundrede år efter begivnenhederne øjensynligt. Det var en af kristendommens opgaver at gøre op med blodhævnen; mandebod og forlig trådte efterhånden i stedet.

Læs mere i Lex

Kommentarer

Kommentarer til artiklen bliver synlige for alle. Undlad at skrive følsomme oplysninger, for eksempel sundhedsoplysninger. Fagansvarlig eller redaktør svarer, når de kan.

Du skal være logget ind for at kommentere.

eller registrer dig