bibeloversættelser

Det blev tidligt en nødvendighed at oversætte Bibelen, dels fordi dens originalsprog efterhånden ophørte med at være talesprog, dels fordi Bibelen blev brugt af mennesker, der havde andre sprog. Oversættelsen af Det Gamle Testamente til græsks, Septuaginta, stammer allerede fra 200- og 100-tallet f.Kr. Kirken, der hurtigt hovedsagelig bestod af græsksprogede, brugte Septuaginta, hvis særlige gengivelser undertiden viste større åbenhed for en "kristen" tolkning end den hebraiske ordlyd; fra jødisk hold blev der også derfor foretaget nye græske oversættelser, se Akvila, Symmachos og Theodotion. Aramæiske bibeloversættelser er omtalt under targum.

Tidligt fremkom kristne oversættelser til syrisk; i 300-tallet blev de afløst af den såkaldte Peshitta, 'den almindelige'; se syriske bibeloversættelser. En mangfoldighed af ældre oversættelser til latin blev i begyndelsen af 400-tallet afløst af kirkefaderen Hieronymus' standardiserede bibeloversættelse, for Det Gamle Testamentes vedkommende som noget nyt foretaget, ikke på grundlag af Septuaginta, men den hebraiske tekst. Hieronymus' latinske oversættelse fik siden tilnavnet Vulgata, 'den almindelige'. Allerede fra 2. halvdel af 300-tallet stammer Wulfilas oversættelse til gotisk, se Codex Argenteus.

I middelalderen kom det til flere bibeloversættelser til folkesprogene. Bedst kendt er dog de frie gendigtninger som den angelsaksiske Kædmon fra 600-tallet og den tyske Heliand på oldsaksisk fra begyndelsen af 800-tallet. Den første komplette bibeloversættelse til fransk er fra kort før 1250; i 1382 oversatte John Wycliffe Bibelen til engelsk.

Med bogtrykkerkunsten kom der fart i arbejdet. Særlig kendt er Martin Luthers tyske oversættelse af Det Nye Testamente fra 1522 og af Det Gamle Testamente fra 1534, som i renæssancehumanismens ånd blev foretaget direkte fra den hebraiske og græske grundtekst. Fra reformationstiden stammer også den svenske Gustav Vasas Bibel fra 1541 og den danske Christian 3.s Bibel fra 1550. Det Nye Testamente tryktes første gang på dansk i 1524. Den engelske King James' Bible fra 1611 fortjener også at nævnes blandt de ældre oversættelser, der har haft kulturhistorisk indflydelse i en lang periode.

Siden er arbejdet fortsat i de enkelte lande, dels ved revisioner af foreliggende oversættelser, dels ved nye oversættelser direkte fra grundsprogene. Bibelen er i dag, især takket være bibelselskaberne, helt eller delvis oversat til over 1000 sprog.