Bøf Stroganoff efter opskrift fra Det store danske Madleksikon
Bøf Stroganoff efter opskrift fra Det store danske Madleksikon
Bøf Stroganoff efter opskrift fra Det store danske Madleksikon
Af .
Licens: CC BY SA 3.0

Bøf stroganoff er en madret fra zarens Rusland, men med rødder i det franske køkken. Retten kombinerer tynde skiver af let stuvet oksefilet, mørbrad eller tyksteg glaseret med en sauce bestående af bouillon/hvidvin, syrnet fløde (creme fraiche) og tomatpuré krydret med (rosen-) paprika. Der tilsættes løg sauteret i ristet bacon (eller røget spæk), og smørsauterede champignon. Saucen tilsmages med fløde og dijonsennep, og retten serveres typisk med pilafris eller kartoffelmos. I Danmark bruges ofte okseklump i stedet for de dyrere kødudskæringer, men det er ikke originalt. Okseklump skal have længere tilberedningstid for at blive mør og retten kommer da til at minde om husmandskost.

Faktaboks

Etymologi
Retten er opkaldt efter den russiske slægt Stroganov, muligvis specifikt statsmanden Pavel Stroganov (på fransk Paul Stroganoff, 1774-1814), der var født i Paris og knyttet til zarfamilien.

Historien om bøf Stroganoff

Bøf Stroganoff tilskrives traditionelt et medlem af den velhavende russiske Stroganov-familie, som under Peter den store blev adlet. Den franske kok, Charles Brière arbejdede for den adelige Stroganov-familie, og han skulle have knyttet navnet til familien, da han i 1891 indsendte en opskrift på Bœuf Stroganoff til en konkurrence i det franske madmagasin L'Art culinaire. Russiske navne på -ov blev på fransk og andre vesteuropæiske sprog dengang gengivet -off.

Der er uenighed om det er et bestemt medlem af den adelige Stroganov-familie, der blev hædret med rettens navn; men generalen og diplomaten Pavel Alexandrovich Stroganov skulle under et besøg i Frankrig være blevet fejret med en variation af retten, som blev lavet med en sauce af dijonsennep i stedet for creme fraiche. En russisk ret, der ligner meget, omtales dog i en russisk kogebog helt tilbage til 1871. Retten er i bund og grund den klassiske franske fricassée de boeuf med tilsætning de klassiske russiske ingredienser: Løg og creme fraiche i stedet for dijon sennep. Det vides ikke med sikkerhed, hvornår Charles Brière startede med at arbejde for Stroganoff familien og om han dermed definitivt er ophav til retten.

En anden russiske kogebogsforfatter, Pelagia Alexandrova-Ignatieva anbefalede, at bøf Stroganoff opskriften blev tilføjet sauterede svampe, og herefter blev retten hurtigt en fast bestanddel af menuerne på førrevolutionære russiske restauranter. Da bolsjevikkerne tog magten i 1917, kom retten med russiske flygtninge til Shanghai i Kina, og til Paris og andre europæiske hovedstæder.

Læs mere i Lex

Kommentarer

Kommentarer til artiklen bliver synlige for alle. Undlad at skrive følsomme oplysninger, for eksempel sundhedsoplysninger. Fagansvarlig eller redaktør svarer, når de kan.

Du skal være logget ind for at kommentere.

eller registrer dig