autoimmun hepatitis

Sygdommen er mere almindelig hos kvinder end hos mænd, og halvdelen diagnosticeres omkring 20-års alderen. Sygdommen opstår desuden hyppigt omkring menopausen. I Danmark ses der i øjeblikket ca. 100 nye tilfælde årligt. Autoimmun hepatitis kan ikke altid skelnes sikkert fra andre autoimmune leversygdomme, hvormed der således er overlap.

Den præcise årsag til sygdommen er ukendt, men der er en arvelig disposition. Der er undertiden også andre samtidige autoimmune sygdomme tilstede.

Ofte begynder sygdommen med træthed og nedsat almentilstand, men sygdommen kan også starte med typiske symptomer og tegn som ved akut hepatitis, fx kvalme, gulsot, influenzafornemmelse og smerter i leverregionen. Der kan være feber eller ledsmerter. Leveren er ofte forstørret. Der kan allerede ved diagnose være tegn på skrumpelever.

Diagnosen stilles på baggrund af forhøjede leverenzymer i blodet – især ALAT – samt forhøjet immunglobulin G, forhøjede autoantistoffer og karakteristiske fund ved vævsprøve fra leveren (leverbiopsi), der næsten altid er nødvendig for at stille diagnosen. Sygdommen kan være vanskelig at skelne fra leverbetændelse forårsaget af medicin.

Behandling med binyrebarkhormon startes med det samme og virker hos de fleste i løbet af 1-2 uger. Der suppleres herefter med det immunhæmmende lægemiddel azathioprin, og binyrebarkhormonbehandlingen aftrappes og ophører i løbet af 1-2 år. De fleste behandles resten af livet, dog oftest uden binyrebarkhormon. Ved manglende effekt af medicinsk behandling eller ved skrumpelever kan levertransplantation være nødvendig.

Uden behandling udvikles skrumpelever hos alle, og kun 25 % overlever 5 år. Ved rettidig medicinsk behandling går sygdommen i ro hos 85-90 %. Der er risiko for tilbagefald, og kun ca. 10 % bliver medicinfri.

• hepatitis
• azathioprin
• autoimmune sygdomme