antihelt

Antihelten har eksisteret i litteraturen siden Menander og Plautus, men blev først et begreb i forbindelse med 1900-tallets mellem- og efterkrigstids indignationslitteratur, som Hans Falladas Lille mand – hvad nu? 1932.

Begrebet er mangesidigt, idet antihelten bl.a. kan være en person, der er bærer af en komisk satire over for heltebegrebet, fx i Cervantes’ Don Quixote 1605-1615 eller J.H. Wessels Kærlighed uden strømper 1772, en tragisk person, der ikke formår at leve op til et samfunds heltebegreb, som Willy Loman i Arthur Millers En sælgers død 1949 og en snu og munter person, der bliver en sejrende ‘helt’ ved at unddrage sig enhver heltegerning, som titelpersonen i Jaroslav Hašeks Den gode soldat Svejks eventyr 1921-1923 og Brechts opdatering til 2. Verdenskrig.

Antihelten bliver i efterkrigstiden en dominerende figur efter at være genopstået i Kingsley Amis’ Lucky Jim 1954 og den første af The Angry Young Men, Jimmy Porter i John Osbornes Look Back in Anger 1956.

• helt