Anaerob bruges om processer, der foregår uden ilt, og om organismer, der kan leve uden ilt. Bakteriers omsætning af organisk stof i fx vanddækket jord, rådnetanke og i tarmen er anaerobe processer. Under hårdt arbejde får muskler ikke ilt nok og omsætter under anaerobe forhold glukose til mælkesyre.
Iltkrævende organismer kaldes aerobe.
Kommentarer
Kommentarer til artiklen bliver synlige for alle. Undlad at skrive følsomme oplysninger, for eksempel sundhedsoplysninger. Fagansvarlig eller redaktør svarer, når de kan.
Du skal være logget ind for at kommentere.