almendannelse

I Danmark sammenfattes gymnasiets grundlæggende formål som studieforberedende og almendannende. Det studieforberedende og almendannende udpeger mål for eleverne, der sammenfatter, hvordan de udvikler sig til myndige borgere, hvad de skal have viden om, og hvordan deres udvikling skal ruste dem til i fællesskaber og til på egen hånd at indgå i samfundet.

Begrebet almendannelse omfatter både principper for udvælgelse af det stof, der skal arbejdes med i fagene og forestillinger om elevernes læring. Man kan således også forstå almendannelse som en slags kompetence, der kan udvikles i en undervisning. Almendannelsen omfatter de almene dele af de videnskaber og fag, som et samfund har brug for med henblik på udvikling af borgernes evne til at reflektere over den enkeltes eget forhold til medmennesker, natur og samfund. Begrebet omfatter altså mange forskellige kvalifikationer og kompetencer, som elever kan erhverve sig både i de konkrete fag og i samspil mellem fagene.

Almendannelse har fået en afgørende betydning for den måde det danske skole- og uddannelsessystem er indrettet på, og uddannelsestænkningen er i høj grad inspireret af den tyske didaktiker Wolfgang Klafki.

Wolfgang Klafki peger på, at almendannelsen skal være et mål for al pædagogisk virksomhed, hvor almendannelsen bidrager til samfundets demokratisering, i og med at dens mål er, at alle har mulighed for at opnå indflydelse på den samfundsmæssige udvikling.

I en undervisningskontekst betyder dette, at man i skolen skal arbejde med tidstypiske såkaldte epokale nøgleproblemer, som almendannelsen skal sikre, at alle i samfundet bliver inddraget i diskussioner af og beslutninger om. I den forbindelse er det nødvendigt med en løbende diskussion og revision af, hvad man i et givet samfund forstår ved tidstypiske nøgleproblemer, så der kan skabes enighed om, hvad de væsentligste udfordringer i samfundet er.

Som begreb opstod almendannelse i begyndelsen af 1800-tallet, da latinskolen skulle ændres og tilpasses samfunds- og videnskabsudviklingen. Frem til dette tidspunkt havde latin- og græskfagene været de centrale fag, men nu ønskede man, at flere fag skulle integreres i skolen, og der skulle træffes beslutninger om, hvilke fag der skulle undervises i, og hvilke almene dele der skulle indgå i disse fag. Almendannelse viste sig at være et brugbart begreb i disse drøftelser om stofudvælgelse og idealer for læring i de gymnasiale uddannelser.

Almendannelse har i Danmark i mere end 170 år opretholdt sin retningsgivende karakter for udformning af de gymnasiale uddannelser. Den uddannelsestænkning, der ligger til grund for brugen af almendannelse, har givet de danske gymnasiale uddannelser en særlig udformning, som også gør sig gældende i de andre nordiske lande. Integrationen af almendannelse i den danske skolekontekst er også central for at forstå, hvordan det danske skole- og uddannelsessystem adskiller sig fra den anglo-amerikanske del af verden, hvor eleverne kan kombinere forskellige kurser, herunder også erhvervsrettede, uden hensyn til uddannelsens enhed og helhed.

• dannelse
• Danmark – uddannelse