al-Qaeda

Størstedelen af de oprindelige deltagere i netværket, de såkaldte afghanistanveteraner, bestod af arabiske frivillige fra befrielseskrigen mod Sovjetunionen, men også frivillige fra Kina samt Central- og Sydøstasien deltog. Igennem 1990'erne rekrutterede netværket blandt muslimer globalt, og det skønnes, at omkring 70.000 frivillige frem til årtusindskiftet fik træning i al-Qaedas lejre i Pakistan og Afghanistan.

Etableringen hang sammen med en begyndende splittelse mellem forskellige fraktioner af veteraner om, hvem af de lokale krigsherrer man skulle støtte efter Sovjetunionens tilbagetrækning. Her fastholdt Osama bin Laden, at det ikke kunne være folk, som på et tidligere tidspunkt havde været at finde i den socialistiske lejr. Man kan således se al-Qaeda som en udbrydergruppe, der står sammen om kompromisløs kritik af såvel kommunismen som af Vesten, og som kun vil acceptere et islamisk styre.

Omkring 1990 aktiverede Osama bin Laden netværket og tog kontakt til tidligere kampfæller og veteraner, som enten stadig befandt sig i Afghanistan eller Pakistan, eller som var draget tilbage til deres oprindelseslande, hvor de for nogles vedkommende havde tilsluttet sig lokale islamistiske grupper. Det betød, at netværket allerede i udgangspunktet havde stor geografisk udbredelse med kontakter til individer og grupper i Centralasien, på det indiske subkontinent og i Fjernøsten. Efter Golfkrigen i 1990-1991 var det overordnede mål for al-Qaeda at få USA tvunget ud af Mellemøsten ved at bekæmpe amerikanerne overalt på Jorden. Netværket blev også aktivt i det tidligere Jugoslavien og i Tjetjenien. Al-Qaeda blev efter Golfkrigen organiseret fra Sudan indtil 1996, da Osama bin Laden slog sig ned i Afghanistan og her fik stor indflydelse på Talebanstyret, bl.a. ved at al-Qaeda ydede talebanerne militær støtte i den afghanske borgerkrig.

Al-Qaeda var i 1990'erne organiseret som et netværk med en hovedbase og træningslejre, der ydede støtte til selvorganiserede celler i de områder, netværket opererer. Finansiering stammede fra international forretningsvirksomhed, pengeindsamlinger, smugleri og kriminalitet, som både omfattede narkohandel og kidnapning. Netværket stod bag terroraktioner i Saudi-Arabien i 1995 og 1996, de amerikanske ambassader i Kenya og Tanzania i 1998, i Yemen i 2000 samt angrebene i Washington og New York den 11. september 2001.

USA indledte sammen med store dele af det internationale samfund efterfølgende en "krig mod terror" og rettede i den forbindelse angreb på mål i Afghanistan samt ydede støtte til de forskellige grupperinger i Afghanistan, der bekæmpede talebanerne. Da Taleban faldt, søgte lederne af netværket væk, og det lykkedes for dem at holde sig skjult. Al-Qaeda måtte opgive deres net af træningslejre, men efter 2003 blev der skabt nye lejre i Irak, hvor personer (fx Abu Musab al-Zarqawi) med forbindelse til netværket trænede frivillige, der fra 2004 har deltaget i kampen mod den internationale militære styrke i Irak og desuden rettet talrige terrorangreb mod civile irakere, ikke mindst den shiamuslimske befolkning.

Netværket menes også at stå bag terrorhandlinger på Bali i 2003, i Madrid i 2004 og i London i 2005. Det har med jævne mellemrum fremsendt videobånd til tv-stationer i den arabiske verden for derved at give sin mening til kende. I 2011 blev Osama bin Laden dræbt af amerikanske elitestyrker i byen Abbottabad i Pakistan; Ayman al-Zawahiri, som overtog ledelsen af netværket efter drabet på bin Laden, holder sig formentlig skjult i Pakistan. En række andre topledere i organisationen blev ligeledes dræbt eller taget til fange i løbet af 2011.

Det antages, at al-Qaeda efter fordrivelsen fra Afghanistan blev reorganiseret, således at det fik en mere flad struktur, ligesom det menes at lokale grupper kan gennemføre terrorhandlinger uden styring eller godkendelse fra den gamle centrale ledelse.

Omkring 2006 etablerede al-Qaeda sig i Somalia og Yemen, hvor det kunne udnytte kaosset fra de derværende borgerkrige til at slå rod. I Yemen kæmpede al-Qaeda både mod den saudiarabisk støttede regering og de shiitiske houthi-oprørere, og i Somalia har der været tætte forbindelser til militsen al-Shabaab.

Ud over Somalia har al-Qaeda været aktiv i en lang række lande i Afrika, om end det er usikkert i hvor høj grad det er tale om grupper, der identificerer sig med al-Qaeda, men i øvrigt opererer uafhængigt. Al-Qaeda tog således del i kampen mod Gaddafistyret i Libyen.

Al-Qaeda blev aktiv i den syriske borgerkrig fra 2011, men befandt sig her i konflikt med Islamisk Stat (ISIS), der oprindelig opstod som en irakisk gren af al-Qaeda, men som i stigende grad har haft held til at rekruttere både i den muslimske verden samt blandt muslimer i Vesten.

Al-Qaeda, som i Syrien opererede under navnet al-Nusra Fronten, meddelte i 2014 at organisationen afskar alle forbindelser med Islamisk Stat. Al-Qaeda tog bl.a. afstand fra den brutalitet, Islamisk Stat anvendte som taktik, hvilket al-Zawahiri var i stand til at udnytte til en mere pragmatisk orientering af al-Qaeda. Efter Islamisk Stats sammenbrud i 2019 stod al-Qaeda atter som den ledende eksponent for militant global sunni-islamisme.

Da USA og dets allierede trak deres styrker ud af Afghanistan i 2021, og Taleban genvandt magten i størstedelen af landet, kom der frygt for at al-Qaeda ville kunne genetablere sig her. Selvom det vurderes at al-Qaeda har en tilstedeværelse i landet, er det usikkert hvor stærk den er.

• Danmark i Afghanistan 2001-2021
• terrorangrebet den 11. september 2001
• Osama bin Laden
• Ayman al-Zawahiri
• sunnisme