Zoran Milanović

Efter at Milanović var blevet premierminister i 2011, introducerede hans regering en række liberale reformer i landet, herunder en progressiv lov om kunstig befrugtning og registeret partnerskab for homoseksuelle.

Den globale økonomiske krise og en konflikt med krigsveteraner fra Kroatiens hjemlandskrig (1991-1995), som er en enorm stærk politisk faktor i Kroatien, svækkede Milanović og SDP, som mistede regeringsmagten i 2016. Som en reaktion herpå forlod Milanović kroatisk politik og blev i stedet politisk rådgiver for Albaniens premierminister Edi Rama.

Milanović vendte tilbage til kroatisk politik i forbindelse med præsidentvalget i december 2019, hvor det lykkedes ham at vinde og blive landets 5. præsident siden selvstændigheden i 1991. Siden har Milanović genvundet præsidentposten i 2024. Hans politik har i mellemtiden antaget en mere populistisk karakter. Det gælder især udenrigspolitikken, herunder hans position over for Bosnien-Hercegovina, hvor han ofte er kommet med nationalistiske udtalelser og har støttet den kontroversielle bosnisk-serbiske politiker Milorad Dodik.

Milanović er også blevet mere skeptisk i forhold til Kroatiens position i EU og NATO og har bl.a. været en stærk modstander af udsendelsen af kroatiske tropper til Ukraine samt af Sveriges og Finlands optagelse i NATO. Det har givet Milanović et image af at være en pro-russisk politiker, hvilket han dog selv har afvist flere gange.

I forbindelse med parlamentsvalget i april 2024 forsøgte Zoran Milanović at stille op for en SDP-ledet antikorruptionskoalition mod den regerende nationalkonservative Kroatiske Demokratiske Union HDZ. Hans opstilling blev afvist af den kroatiske højesteret med den begrundelse, at Milanović ikke måtte stille op ved parlamentsvalget samtidigt med at være landets præsident.

Ved præsidentvalget i december 2024 lykkedes det Milanović at bevare præsidentposten og slå sin modkandidat fra det regerende HDZ ved at opnå ikke mindre end 75 procent af stemmerne. Hans store støtte i den kroatiske befolkning hænger især sammen med Milanovićs ihærdige kritik af HDZ-regeringen under Andrej Plenković (f. 1970). Regeringen har været ramt af en række store og mindre korruptionsskandaler siden 2020.

• Kroatiens præsidenter
• Kroatiens premierministre