Yggdrasil

Yggdrasil er i nordisk mytologi verdenstræet, der udgør den nordiske variant af den universelt udbredte forestilling om verdens akse (latin axis mundi).

Yggdrasil befinder sig i midten af verden, og med sin krone og rødder omfatter det hele det kosmiske rum. Det fungerer også som tidsmåler, idet der hentydes til det som frø i tidernes begyndelse og som skælvende af ælde hen imod Ragnarok.

Yggdrasil har en nær forbindelse til en eller flere kilder (Urds Kilde, Mimers Kilde og Hvergelmer), og træ og kilde ses også i kulten at have udgjort et sammenhørende par. Benævnelsen Yggdrasil skyldes formodentlig, at det var i dette træ, Odin hængte sig selv for at tilegne sig hemmeligheder fra underverdenen, sådan som det findes beskrevet i Hávamál. Træet vil holde sig grønt, hvis det vandes, fortælles det fx i eddadigtet “Vølvens Spådom”; bag denne mytiske oplysning ligger uden tvivl en rite, hvor et træ på kultpladsen, fx ved Uppsala, bliver passet og plejet, som om det og dermed hele verden dagligt skulle nyskabes.

Yggdrasil er titlen på en kompleks modernistisk digtsamling af Klaus Høeck, 1966, hvori der bl.a. bruges motiver fra nordisk mytologi.