Yemen er en republik på Den Arabiske Halvø. Landet grænser mod syd ud til Adenbugten og vest ud til Det Røde Hav. Landet deler mod nord grænse med Saudi-Arabien og mod øst med Oman.
Yemen er en republik dannet i 1990 som en sammenlægning af Nordyemen og Sydyemen, to af den arabiske verdens fattigste lande.
Ved sammenslutningen indledtes en demokratisering af det politiske system, men manglende økonomisk udvikling medførte en voksende social utilfredshed, der kulminerede med en borgerkrig i 1994.
Der er en tilstedeværelse af al-Qaeda i Yemen. I september 2014 tog houthi-bevægelsen kontrol med hovedstaden Sana'a og i marts 2015 intervenerede en saudisk-ledet koalition i konflikten.
Kommentarer
Kommentarer til artiklen bliver synlige for alle. Undlad at skrive følsomme oplysninger, for eksempel sundhedsoplysninger. Fagansvarlig eller redaktør svarer, når de kan.
Du skal være logget ind for at kommentere.