Volodymyr Zelenskyj

Fra 2015 blev Zelenskyj kendt som hovedperson i det populære tv-show Sluha narodu ('Folkets tjener'), en sitcom, der handler om en fraskilt gymnasielærer i historie, som bor hos sine forældre. Læreren er træt af de ukrainske politikere og afholder på sin mobiltelefon en slags politisk tale for sine elever, som én af dem lægger ud på nettet. Den spredes, og snart er læreren valgt til præsident med alle de forviklinger, dette medfører for en urutineret indehaver af embedet.

Zelenskyj og andre med baggrund i Kvartal 95 stiftede i 2017 det politiske parti Folkets Tjener med samme navn som tv-serien, og nytårsaften 2018 lancerede Zelenskyj sit kandidatur til præsidentembedet under Kvartal 95's nytårsudsendelse på TV-kanalen 1+1. I stedet for at føre valgkamp fortsatte Zelenskyj herefter sin turné med Kvartal 95.

Som kandidat ved præsidentvalget i marts 2019 appellerede Zelenskyj til de ukrainske vælgere, der var blevet trætte af de gamle politikere, og fremstod som en kandidat, der gik imod det etablerede system. Han appellerede også til de befolkningsgrupper, der var kritiske over for den ellers moderate præsident Petro Porosjenkos drejning mod en ensrettet ukrainsk nationalisme under slagordet "Én hær, én tro, ét sprog". Dermed fandt Zelenskyj først og fremmest støtte hos de ukrainere, der anvender russisk som dagligsprog, men han tiltrak også mange vælgere blot ved at fremstå som en helt ny og utraditionel kandidat uden politiske rødder i de korrupte 1990'ere.

Zelenskyj udtalte sig positivt om Majdan-revolutionen, der væltede præsident Viktor Janukovytj under Ukraine-konflikten 2013-2014, men han havde ikke selv deltaget i omvæltningerne. Før han blev præsident, havde han optrådt for de ukrainske styrker, der kæmpede mod de russiskstøttede separatister i Donbass i den østlige del af landet, men han talte samtidig imod det ukrainske kulturministeriums planer om at forbyde russiske kunstnere at optræde i Ukraine, et forbud som blev indført året efter. Han har haft nære forbindelser med oligarken Ihor Kolomojskyj (f. 1963), som var stærkt kritisk over for Porosjenko, og som havde støttet Julia Tymosjenkos kandidatur.

Zelenskyj støttede under valgkampen en yderligere integration i vestlige politiske organisationer som EU og NATO, men sagde, at spørgsmål om eventuelle ukrainske medlemskaber af disse organisationer bør afgøres ved folkeafstemninger. Han lagde vægt på løfter om at optrappe kampen mod korruption og at sætte en reform af det ukrainske retsvæsen i værk.

Han vandt præsidentvalget i anden valgrunde den 21. april med 73,2 % af alle stemmer og 75,0% af de gyldige stemmer mod den siddende præsident Petro Porosjenko, der fik henholdsvis 24,5 % og 25,0 %. Det var den største valgsejr ved et præsidentvalg i Ukraine siden selvstændigheden i 1991. I 1. valgrunde havde Zelenskyj opnået 30,6 % mod Porosjenkos 16,2 procent; på tredjepladsen kom Julia Tymosjenko med 13,6 %.

Zelenskyj tiltrådte som præsident den 20. maj samme år. I sin indsættelsestale opløste han nationalforsamlingen og udskrev nyvalg til parlamentet til den 29. juli 2019. Hans parti Folkets Tjener vandt valget med stor margin; det opnåede 43 % af stemmerne og absolut flertal med 254 af 424 mandater i parlamentet, hvor der er 450 pladser.

Vælgerne havde givet Zelenskyj og hans parti et stærkt mandat ved valget i 2019. Alligevel stødte han hurtigt på problemer med at få opfyldt sine to vigtigste valgløfter, nemlig en fredelig løsning på konflikten i Donbass, som havde været i gang siden 2014, hvor også Krim blev erobret af Rusland; og at rydde op i landets udbredte korruption og nepotisme.

Efter at Zelenskyj tiltrådte som præsident, fik han med det samme en telefonsamtale i stand med Ruslands præsident Vladimir Putin. Blandt Zelenskyjs største sejre som præsident regnes ofte fangeudvekslingen med Rusland i september 2019. Et gennembrud i dialogen blev der dog ikke tale om, og i november 2021 erklærede Zelenskyj, at Rusland planlagde et statskup i Ukraine.

Præsident Zelenskyj fortsatte Ukraines nære samarbejde med vestlige lande om opbygning og træning af landets forsvar. Samarbejdet med USA blev særlig tæt, efter at Joe Biden tog over som amerikansk præsident i 2021. Under optakten til krisen med Rusland 2021-2022 kritiserede Zelenskyj dog de vestlige ledere for at sprede panik med negative konsekvenser for Ukraines økonomi.

I Ukraines politiske system spiller uformelle forbindelser en stor rolle. Derfor er det vanskeligt at gennemføre politik uden at tilpasse den oligarkernes ønsker og landets uformelle politisk-økonomiske netværk. Også lokale magthavere i de store byer med en stærk økonomi som Kyiv og Dnipro spiller en vigtig rolle i udformningen af den nationale politik. Zelenskyj havde ingen politisk eller forvaltningsmæssig erfaring og fik problemer med at håndtere disse magtgrupperinger. Han stødte også på modstand fra dele af retsvæsenet og statsforvaltningen, hvor mange ikke ønskede ændringer.

Heller ikke i nationalforsamlingen Verkhovna Rada havde Zelenskyj den støtte, man kunne forvente i betragtning af at hans parti, Sluha Narodu, havde absolut flertal. Det viste sig hurtigt, at partiets medlemmer i Verkhovna Rada ikke optrådte som en samlet gruppe, når der var afstemning. Partiet havde knapt nok noget politisk program og var sammensat af folk uden politisk erfaring. Mange af de nyvalgte parlamentarikere lod sig bestikke af oligarker og andre økonomiske aktører, og de stemte derfor ikke altid i tråd med præsidentens ønsker.

Zelenskyjs svar på disse problemer var at styrke to institutioner, præsidentadministrationen og sikkerhedsrådet. Medlemmene i begge disse institutioner udpeges af præsidenten. Desuden benyttede Zelenskyj sig ofte af sin mulighed for for at udskifte ministre og andre chefer for statslige organer.

Oppositionen anklagede Zelenskyj for at opbygge en såkaldt "magtvertikal", en magtpyramide med ham selv på toppen. Denne opposition bestod i høj grad af de 25 procent, som havde støttet Petro Porosjenko ved præsidentvalget i 2019, en sammensat gruppe af nationalister og europæisk-orienterede civilsamfundsentreprenører. Disse var langt bedre organiseret og finansieret end "det tavse flertal", som havde støttet Zelenskyj. I månederne før Ruslands invasion i februar 2022 havde tilslutningen til Zelenskyj nået et lavpunkt i meningsmålingerne.

Efter sin tiltrædelse som præsident har Zelenskyj fået gennemført ordninger, der skal begrænse oligarkernes magt. De skal ikke længere kunne finansiere politiske partier, og ikke-officielle møder mellem oligarker og partiledere skal nu registreres.

Pandora Papers afslørede i 2021, at Zelenskyj er én af de 35 nuværende eller tidligere statsoverhiveder, der har økonomiske interesser i skattely rundt om i verden.

Efter at Rusland indledte et udvidet militært angreb på Ukraine i februar 2022 (Krigen i Ukraine), steg Zelenskyjs anseelse i befolkningen kraftigt, og den åbne kritik fra oppositionen stilnede af. Han erklærede krigstilstand i hele landet, og da besættelseshærens styrker stod lige uden for hovedstaden Kyiv, nægtede Zelenskyj at lade sig evakuere. I stedet appellerede han til NATO og EU om sikkerhedsgarantier og militær støtte. Som han udtalte: "Jeg har brug for ammunition, ikke et lift". Siden har han optrådt blandt de kæmpende soldater ved fronten, og han holder jævnligt taler direkte til befolkningen.

Den 21. december 2022 foretog Zelenskyj sin første udlandsrejse efter invasionen, et besøg hos USA's præsident. Den 8. februar 2023 kom han for første gang til en række europæiske lande på officielt besøg og holdt en tale i Europa-Parlamentet.

I marts 2022 undertegnede Zelenskyj en lov, hvor det blev forbudt at fremstille den militære konflikt som en borgerkrig eller en intern konflikt. Loven forbød også politiske partier eller religiøse grupper, som spredte prorussiske ytringer. 11 partier blev ved den lejlighed forbudt. De fleste af dem var ret små, men to af dem var repræsenteret i Verkhovna Rada. Der var tale om partier, som havde størst tilslutning i de sydlige og østlige dele af landet. I juni blev der indført en lov, som forbød import af bøger fra Rusland, Hviderusland (Belarus) og russiskbesat territorium. Import af bøger på russisk trykt i andre lande end disse kræver en særlig tilladelse.

Den udbredte korruption fortsatte også efter 2022-invasionen. Forsvarsministeriets topledelse og militæret har været involveret. De lokale kontorer, som står for hvervningen af soldater til krigen har vist sig at tage imod store bestikkelser til gengæld for at lade soldater slippe for værnepligt. Zelenskyjs tiltag mod dette har været at afskedige de ansvarlige og indsætte nye.