Vælgerne havde givet Zelenskyj og hans parti et stærkt mandat ved valget i 2019. Alligevel stødte han hurtigt på problemer med at få opfyldt sine to vigtigste valgløfter, nemlig en fredelig løsning på konflikten i Donbass, som havde været i gang siden 2014, hvor også Krim blev erobret af Rusland; og at rydde op i landets udbredte korruption og nepotisme.
Efter at Zelenskyj tiltrådte som præsident, fik han med det samme en telefonsamtale i stand med Ruslands præsident Vladimir Putin. Blandt Zelenskyjs største sejre som præsident regnes ofte fangeudvekslingen med Rusland i september 2019. Et gennembrud i dialogen blev der dog ikke tale om, og i november 2021 erklærede Zelenskyj, at Rusland planlagde et statskup i Ukraine.
Præsident Zelenskyj fortsatte Ukraines nære samarbejde med vestlige lande om opbygning og træning af landets forsvar. Samarbejdet med USA blev særlig tæt, efter at Joe Biden tog over som amerikansk præsident i 2021. Under optakten til krisen med Rusland 2021-2022 kritiserede Zelenskyj dog de vestlige ledere for at sprede panik med negative konsekvenser for Ukraines økonomi.
I Ukraines politiske system spiller uformelle forbindelser en stor rolle. Derfor er det vanskeligt at gennemføre politik uden at tilpasse den oligarkernes ønsker og landets uformelle politisk-økonomiske netværk. Også lokale magthavere i de store byer med en stærk økonomi som Kyiv og Dnipro spiller en vigtig rolle i udformningen af den nationale politik. Zelenskyj havde ingen politisk eller forvaltningsmæssig erfaring og fik problemer med at håndtere disse magtgrupperinger. Han stødte også på modstand fra dele af retsvæsenet og statsforvaltningen, hvor mange ikke ønskede ændringer.
Heller ikke i nationalforsamlingen Verkhovna Rada havde Zelenskyj den støtte, man kunne forvente i betragtning af at hans parti, Sluha Narodu, havde absolut flertal. Det viste sig hurtigt, at partiets medlemmer i Verkhovna Rada ikke optrådte som en samlet gruppe, når der var afstemning. Partiet havde knapt nok noget politisk program og var sammensat af folk uden politisk erfaring. Mange af de nyvalgte parlamentarikere lod sig bestikke af oligarker og andre økonomiske aktører, og de stemte derfor ikke altid i tråd med præsidentens ønsker.
Zelenskyjs svar på disse problemer var at styrke to institutioner, præsidentadministrationen og sikkerhedsrådet. Medlemmene i begge disse institutioner udpeges af præsidenten. Desuden benyttede Zelenskyj sig ofte af sin mulighed for for at udskifte ministre og andre chefer for statslige organer.
Oppositionen anklagede Zelenskyj for at opbygge en såkaldt "magtvertikal", en magtpyramide med ham selv på toppen. Denne opposition bestod i høj grad af de 25 procent, som havde støttet Petro Porosjenko ved præsidentvalget i 2019, en sammensat gruppe af nationalister og europæisk-orienterede civilsamfundsentreprenører. Disse var langt bedre organiseret og finansieret end "det tavse flertal", som havde støttet Zelenskyj. I månederne før Ruslands invasion i februar 2022 havde tilslutningen til Zelenskyj nået et lavpunkt i meningsmålingerne.
Efter sin tiltrædelse som præsident har Zelenskyj fået gennemført ordninger, der skal begrænse oligarkernes magt. De skal ikke længere kunne finansiere politiske partier, og ikke-officielle møder mellem oligarker og partiledere skal nu registreres.
Pandora Papers afslørede i 2021, at Zelenskyj er én af de 35 nuværende eller tidligere statsoverhiveder, der har økonomiske interesser i skattely rundt om i verden.
Kommentarer
Kommentarer til artiklen bliver synlige for alle. Undlad at skrive følsomme oplysninger, for eksempel sundhedsoplysninger. Fagansvarlig eller redaktør svarer, når de kan.
Du skal være logget ind for at kommentere.