Vistoft Kirke

I romansk tid blev mange kirker opført af natursten. Dette gælder også i Vistoft Kirke, hvor de ældste dele er bygget af rå og kløvede kampesten.

Kun få arkitektoniske enkeltheder er bevaret fra romansk tid, herunder dog de oprindelige døråbninger. Som stort set alle andre middelalderkirker havde kirken oprindeligt to indgangsdøre, som fandtes mod nord og syd i skibets vestende. Norddøren er i dag tilmuret, men er stadig synlig udvendigt. Den tilsvarende syddør er endnu i brug, og forbinder i dag våbenhuset med skibet.

I senmiddelalderen blev kirken omfattende bygget om, bl.a. med opsætning af et hvælvet loft i koret og en tilhørende ændring af korbuen til en spids bue, hvor den før var rundbuet.

Skibet blev forlænget mod vest ved en udvidelse af munkesten, dvs. store mursten, som i løbet af middelalderen overtog naturstenenes rolle som det foretrukne byggemateriale i kirkerne. Lignende materialer blev brugt i det smalle tårn, som øverst har et pyramideformet spir. Tårnet var oprindeligt et såkaldt styltetårn, kendetegnet ved den store åbning i vestsiden af tårnet, som gav indtryk af at bygningen stod på ”stylter”.

Det store våbenhus fik ved en hovedistandsættelse i 1774 sit nuværende tag, mens tårnets oprindelige store åbning i vestenden blev muret til.

Indvendigt står kirkerummet med hvidkalkede vægge og et hvidmalet træloft i skibet, som kontrasterer mod korets hvælv. Gulvene er belagt med lyse, gule teglstensfliser.

Kirkens ældste inventarstykke er den romanske døbefont af granit, som er enkelt udformet.

Prædikestolen med opgang og dør er fra 1627. Den er opbygget af smalle, søjleinddelte fag som er udsmykket med rundbuede felter.

Kirkens altertavle fra 1666 fremstår i dag i noget reduceret tilstand, og var oprindeligt større. Det ses blandt andet ved de bevarede evangelistfigurer på skibets nordmur, som oprindeligt indgik som dele af altertavlen.

Den nuværende altertavle består af et storstykke med et yngre maleri af den velsignende Kristus, indrammet af udskårne, marmorerede søjler, som bærer et mindre topstykke med et skriftfelt. Øverst ses et kors, som repræsenterer Troen, mens Håbet og Kærligheden i form af et hjerte og et anker flankerer topstykket.

Af gravminder i kirken kan nævnes to gravsten i koret, som begge stammer fra 1600-tallet.