Visby

Kruttornet fra 1100-tallet, der indgår i bymuren, er Sveriges ældste forsvarstårn. Fra middelalderen er også en lang række kirkeruiner bevaret, blandt andet de sammenbyggede Sankt Hans og Sankt Pers, franciskanerklosterkirken Sankta Karin og dominikanerklosterkirken Sankt Nicolaus. Domkirken Sankta Maria var oprindelig de tyske købmænds kirke, en treskibet romansk basilika, der i 1200-1300-tallet ombyggedes til halkirke. Burmeisterska-huset fra midten af 1600-tallet er et fint byhus i træ. Blandt flere museer er Gotlands fornsal med rige kultur- og kunsthistoriske samlinger fra vikingetiden til i dag.

Ud for Visby er anlagt fire massegrave med ca. 1800 faldne efter slaget i 1361, da Valdemar 4. Atterdag besejrede en gotlandsk bondehær. Bl.a. rustningsdele og våben, især armbrøstpile, er blevet udgravet. Umiddelbart efter slaget rejstes et mindekors over de faldne. Se Visbygravene.

Til forstærkning af bybefæstningen omkring Visby og styrkelse af kongemagten lod Erik 7. af Pommern i 1411 et særskilt borganlæg bygge, Visborg, lige inden for og op til det sydvestlige hjørne af bymuren. Anlægget var firesidet med rektangulære hjørnetårne og havde store ligheder med Den Tyske Ordens borge. I 1679 sprængtes borgen i luften, da danskerne efter Den Skånske Krig rømmede øen.

De tidligste spor af beboelse er en boplads fra omkring 3000 f.v.t. Tidspunktet for anlæggelsen af en egentlig by er uvist; muligvis er det sket så tidligt som i 800-tallet. I slutningen af 1100-tallet blev Visby på baggrund af voksende dansk-svensk-tysk handel et centrum for søfarten i Østersøen og især for tyskerne en vigtig mellemstation for korstogene til Baltikum og på søvejen til Novgorod. Visby, hvis befolkning for en væsentlig dels vedkommende var tysk, blev en af de dominerende hansestæder; det fjendtlige forhold til den gotlandske bondebefolkning var hovedårsagen til anlæggelsen af bymuren.

Især i 1200-tallet byggedes desuden et stort antal kirker og klostre. Visbys betydning aftog i nogen grad, da hansestædernes fælles segl og andre rettigheder i 1299 overflyttedes til Lübeck. I 1361 erobrede Valdemar 4. Atterdag Visby, men alligevel var Gotland base for piratvirksomhed under den følgende lange periodes konflikter mellem Sverige og den danske kongemagt. Efter Sveriges overtagelse af øen i 1645 svandt byens betydning yderligere, indtil den i 1800-tallet blev centrum for middelalderromantik og turisme.

• Visbygravene
• Gotland