Vilnius Katedral
Vilnius Katedral
Licens: CC BY SA 3.0

Vilnius Katedral er den vigtigste kirke for det katolske Litauen. Den første kirke på stedet menes at være opført i 1251 af storfyrste Mindaugas på det sted, hvor der lå en hedensk helligdom for den litauiske tordengud Perkūnas. Den nuværende bygning stammer fra 1400-tallet, og siden er der bygget om og til. Den klassiske stil er fra 1700-tallet. I kirkens højre side er der et smukt barokkapel til ære for Litauens nationalhelgen Skt. Kasimir, som døde i1484. Hans jordiske rester ligger i en sølvsarkofag i kapellet.

Faktaboks

Også kendt som

Vilnius Domkirke; det officielle navn er Katedralbasilikaen for Sankt Stanislaus og Sankt Ladislas; på litauisk hedder kirken Vilniaus Arkikatedra, officielt Vilniaus Šv. Stanislovo ir Šv. Vladislovo arkikatedra bazilika

De sovjetiske myndigheder lukkede katedralen i 1950, men åbnede den igen i 1956 som kunstmuseum. I 1989 blev kirken givet tilbage til den katolske kirke og restaureret.

Katedralens klokketårn

Det fritliggende klokketårn ved Katedralen
Det fritliggende klokketårn ved Katedralen
Licens: CC BY SA 3.0

Det 57 m høje fritstående klokketårn ved Katedralen blev bygget i 1200-tallet som et tårn i en forsvarsmur til slottet. Først i 1500-tallet blev tårnet til et klokketårn, og klokkerne stammer fra dette århundrede. Tårnets nuværende udseende stammer fra 1800-tallet.

Læs mere i Lex

Kommentarer

Kommentarer til artiklen bliver synlige for alle. Undlad at skrive følsomme oplysninger, for eksempel sundhedsoplysninger. Fagansvarlig eller redaktør svarer, når de kan.

Du skal være logget ind for at kommentere.

eller registrer dig