Vigersted Kirke (Ringsted Kommune)

De romanske kirker blev bygget i rundbuet stil, og en del var i natur- og teglsten. I Vigersted er den opført i rå og kløvede kampesten, og den havde oprindeligt både et kor og en apsis.

I skibet har der oprindeligt været en dør mod syd og en mod nord. Syddøren er endnu i brug i omdannet form fra slutningen af middelalderen, mens norddøren er muret til. Skibet har oprindeligt haft to små, romanske vinduer i hver langmur.

Teglstenene kom til Danmark i middelalderen. Det gav mulighed for, at man kunne bygge billigere og nemmere, og i den sene middelalder blev det i den nye, gotiske stil. Tilbygningerne er opført i brændt tegl kaldet munkesten, som er lidt større end nutidige mursten. Den gotiske stil er kendetegnet ved dekorationer af trappeformede gavle med kamtakker og systemer af dekorative murnicher i form af blændinger, og særligt var der præference for høje spidsbuer.

Angiveligt i første halvdel af 1400-tallet opførte man tårnet. Det har til alle sider i spidsbuede murfelter tvillinge-glamhuller til klokkernes lyd, og taggavlene har højblændinger og kamtakker.

Omkring år 1500 byggede man våbenhuset med en fladbuet dør i et spidsbuet murfelt, blændinger og kamtakker. Inden Reformationen i 1536 rev man koret og apsissen ned og forlængede skibet med det nuværende kor, hvor skibet og koret går i et. Derfor kaldes kirken en langhuskirke. I den østlige del af tilbygningen lavede man en skillevæg, så der hermed kom et sakristi (præsteværelse). Korets taggavl har kamtakker, der blev muret om i 1832-1833, og en dekoration af blændinger af midtsjællandsk type med smalle højblændinger omkring en stor, rund blænding med et ophøjet kors i.

I kirken står det indre hvidkalket med udførlige, kalkmalede dekorationer.

Kirkerummet bærer i høj grad præg af dets krydshvælvede loft. Hvælvene kom til i den gotiske periode, hvor man med teglstenene nu kunne lave de lette, opadstræbende hvælv. Her erstattede man det oprindelige bjælkeloft med hvælv, som man byggede ind i den eksisterende, romanske kirke.

I koret står der en romansk døbefont af granit. Den har en kumme i en såkaldt firpasform, som foroven har en lille rundstav og forneden en sværere rundstav. Foden er skjult i gulvet.

På nordvæggen er der et bevaret korbuekrucifiks fra den sengotiske periode omkring 1525. Til siderne er der figurer af Maria og evangelisten Johannes. Som navnet antyder hang krucifikset med sidefigurer oprindeligt på dets traditionelle plads over korbuen.

Desuden har kirken mellem våbenhuset og skibet en middelalderlig dør fra 1500-1550, og kirken huser et bevaret monstransskab fra den sene middelalder. Skabet blev brugt til at huse monstransen, som man inden Reformationen i 1536 brugte til at fremvise den indviede hostie, dvs. oblaterne, for menigheden, så de kunne tilbede den.

Altertavlen fra 1601 er i højrenæssancestil. Den er bygget op omkring fire joniske søjler, hvorimellem der er arkader med skriftsteder. På siderne er der storvinger, og topstykket gentager under en trekantgavl kompositionen. På alterbordets forside er der tre arkadefelter, hvoraf de to har oprindelige malerier af henholdsvis Kristus med verdenskuglen og kors samt evangelisten Johannes med kalk. Figuren i det tredje felt, Peter, skyldes en restaurering i 1903.

Prædikestolen fra omkring år 1630 er i tidlig bruskbarok med forvredne og bevidst monstrøse ornamenter. Den har i felterne arkader med evangelisterne. På hjørnerne er der kvindelige hermer, dvs. halvfigurer på halvsøjler, hvis skafter er opløst i bruskslyng. Hermerne repræsenterer dyderne, heriblandt troen, klogskaben, håbet og styrken. De nuværende farver er nye.