Thornton Wilder, 1897-1975, amerikansk dramatiker og romanforfatter. Han fik sit litterære gennembrud med romanen The Bridge of San Luis Rey (1927, da. San Luis Rey Broen, 1941), der gennemspiller det centrale tema i hele Wilders forfatterskab, nemlig den optimistiske tro på et guddommeligt forsyn, der trods tilværelsens tragik i sidste ende belønner menneskets kærlighed til livet og næsten. Som Emily Webb udtrykker det i Wilders mest populære skuespil, Our Town (1938, da. opf. Vor By, 1942), da hun efter sin tragiske død i barselssengen får lov til at vende tilbage til jordelivet og genopleve sin tolvårsfødselsdag: "Oh, earth, you're too wonderful for anybody to realize you". Wilders amerikanske barnetro står i modsætning ikke blot til den modernistiske tidsånd (som filosofisk modstykke kunne nævnes kollegaen Eugene O'Neill), men også til hans egen dramaturgiske modernitet, i Our Town fx en åben scene næsten uden kulisser og rekvisitter.
Forstå aktuelle begivenheder

Krigen i Ukraine
Krigen i Ukraine begyndte med Ruslands invasion af landet den 24. februar 2022. Baggrunden for krigen var Ukraine-konflikten, der havde stået på siden 2013.

Mellemøsten i krig
Få overblik over vigtige personer, begivenheder, krige og konflikter i Mellemøsten lige nu.

Kernevåben
Kernevåben er masseødelæggelsesvåben bestående af en kerneladning og et fremføringsmiddel. Kernevåben indgår i overvejelserne om et fælleseuropæisk forsvarssamarbejde.
Kommentarer
Kommentarer til artiklen bliver synlige for alle. Undlad at skrive følsomme oplysninger, for eksempel sundhedsoplysninger. Fagansvarlig eller redaktør svarer, når de kan.
Du skal være logget ind for at kommentere.