Tenzin Gyatso (Dalai Lama)

Den 14. Dalai Lama blev født ind i en tibetansk bondefamilie den 6. juli 1935 i den lille landsby Taktser i Amdo, det nordøstlige Tibet. Han fik navnet Lhamo Dhondup. Hans mor, Diki Tsering, fik i alt 16 børn, hvoraf syv overlevede. Både Lhamo Dhondups ældste og yngste brødre blev lamaer.

I en alder af to år blev Lhamo Dhondup udpeget som en reinkarnation af den 13. Dalai Lama, Thubten Gyatso (1876-1933). Han skiftede således tilværelsen som almindelig dreng, til at blive munk med det nye navn Tenzin Gyatso. Han flyttede til Lhasa, hvor han blev tronet som den 14. Dalai Lama den 22. februar 1940. Her levede han som buddhist munk i Potala paladset, hvor han blev opdraget som den 14. Dalai Lama, Tibets åndelige og politiske leder. Mens han var mindreårig, blev Tibet regeret af en regent.

Foranlediget af, at Folkets Befrielseshær (Den Kinesiske Folkerepubliks hær) ind i det østlige Tibet, overtog den 14. Dalai Lama magten som Tibets politiske leder allerede som 15-årig. Han blev indsat som Tibets statsoverhoved den 17. november 1950 alt imens han fortsatte sin buddhistiske uddannelse. Han tog sin afsluttende grad, Geshe Lharampa-graden i buddhistisk filosofi, i februar 1959, da han var 23 år.

Tibet blev formelt indlemmet i den nye Kinesiske Folkerepublik da en tibetansk delegation under præs underskrev den såkaldte 17-punktsaftale den 23. maj 1951 i Beijing. Over de næste år, forsøgte Dalai Lama at samarbejde med det nye styret. Blandt andet rejste han i 1954 til Beijing hvor han mødte Folkerepublikkens leder, Mao Zedong. I midten af 1950'erne kom det til stigende kinesisk undertrykkelse og kamphandlinger, især i Østtibet, som sendte en strøm af tibetanske flygtninge til Lhasa. Den 10. marts 1959 protesterede tusinder tibetanere mod det kinesiske overherredømme og strømmede til Dalai Lamas bolig for at beskytte ham. Denne dag markeres nu som tibetanernes nationaldag, hvor Dalai Lama hvert år taler til nationen.

Udklædt som soldat, flygtede Dalai Lama fra Lhasa i ly af mørket den 17. marts 1959. Han krydsede Himalayabjergene til fods og til hest over til Indien, hvor han ankom med sit følge den 31. marts. Her fik han asyl. En flygtningestrøm på over 80.000 tibetanere fulgte ham til Sydasien.

Størstedelen af de nu mere end 150.000 eksiltibetanerne bor i Indien, hvor Dalai Lama også etablerede den tibetanske eksilregering i 1960. Der er også en betydelig tibetansk befolkning i Nepal, samt Schweiz og USA. Den indiske by Dharamsala i delstaten Himachal Pradesh blev det kulturelle og politiske hovedsæde for Dalai Lama og den tibetanske frihedsbevægelse. Dalai Lama har boet i Dharamshala siden april 1960.

Fra sit eksil har Dalai Lama igangsat en række kampagner og reformer. Blandt andet har han arbejdet for at fremme demokratisk regeringsførelse, fred, ikke-vold, menneskerettigheder, miljøbeskyttelse, samt at sikre velfærd, uddannelse og modernisering for det tibetanske eksilsamfund. Han har også arbejdet for at fastholde den internationale opmærksomhed på Tibet-spørgsmålet og været fortaler for det han kalder 'middelvejen.'

Efter at Dalai Lama flygtede til Indien, blev Tibet fuldt integreret i Kina. Dog oprettedes i 1965 Tibets Autonome Region, TAR (på kinesisk Xizang), der nogenlunde svarer til det centrale Tibet, som den tibetanske regering i Lhasa havde styret som en uafhængig stat siden Qingdynastiets kollaps i 1912 (den 13. Dalai Lama erklærede det uafhængigt i februar 2013). Dalai Lama og eksilregeringen anerkendte ikke disse territoriale grænser for TAR, men hævdet at Tibets historiske grænser omfattede de tre tibetanske provinser Utsang, Kham og ikke mindst Amdo, hvor den 14. Dalai Lama blev født.

Dalai Lama har sammen med den tibetanske eksilregering hævdet at have en historisk, juridisk og moralsk ret til at repræsentere alle tibetanere, uanset om de er bosiddende i Tibet eller i udlandet. Her ser eksilregeringen sig selv som en fortsættelse af den traditionelle tibetanske regering, der regerede Tibet fra hovedstaden Lhasa før 1951 som en selvstændig nation siden 1912 under Dalai Lamas ledelse. Da den 14. Dalai Lama kom i eksil, agerede han leder for den tibetanske frihedsbevægelse, som havde til formål at genoprette denne selvstændighed.

Efter at den kinesiske leder Deng Xiaoping i 1979 tilsyneladende fortalte Dalai Lamas bror, Gyalo Thondup, at Tibets selvstændighed ikke kom på tale, men at andre spørgsmål vedrørende Tibet kunne diskuteres, begyndte Dalai Lama at moderere sine krav. I en berømt tale til Europa-Parlamentet i 1988 erklærede han, at han opgav kravet om Tibets selvstændighed, men blot ønskede det han kalder 'genuint selvstyre.' Den strategi, som Dalai Lama lagde, blev kendt som Middelvej-strategien.

Middelvej-strategien betyder at Dalai Lama på den ene side ikke accepterer Tibets nuværende status under kinesisk styre og på den anden side ikke søger Tibets uafhængighed. Ved at indtage en position mellem disse to yderpunkter, præsenterer Dalai Lama Middelvejen som et kompromis, der er til gensidig fordel: Det sikrer Kinas territoriale integritet og stabilitet, hvilket er af største betydning for myndighederne i Beijing, og det sikrer også Tibets kulturelle integritet, da tibetanernes 'genuine selvstyre' skal beskytte og bevare den tibetanske nationale identitet, religion og kultur.

I 1989 modtog Dalai Lama Nobels Fredspris 'for at advokere for fredelige løsninger baseret på tolerance og gensidig respekt med henblik på at bevare sit folks historiske og kulturelle arv.' I sin takketale, som han holdt i Oslo Universitets aula på Menneskerettighedsdagen den 10. december 1989, sagde han blandt andet:

"Jeg tager imod prisen med dyb taknemmelighed på vegne af de undertrykte overalt og for alle dem, der kæmper for frihed og arbejder for fred i verden. Jeg tager imod den som en hyldest til den mand, der grundlagde den moderne tradition for ikke-voldelig, transformativ handling, Mahatma Gandhi, hvis liv har lært og inspireret mig. Og selvfølgelig tager jeg imod den på vegne af de seks millioner tibetanere, mine modige landsmænd og kvinder i Tibet, som har lidt og fortsat lider så meget."

Dalai Lama nedtonede sin kritik af Kina efter at have introduceret Middelvej-strategien og har været fast besluttet på at anvende ikke-voldelige midler, det vil sige diplomati, samarbejde og dialog, for at nå frem til en løsning på Tibet-spørgsmålet. Sådanne dialoger blev indledt i 2002. Dalai Lama sendte delegerede til Beijing i september 2002, men ni runder med diskussioner mellem hans udsendinge og kinesiske repræsentanter fra UFWD (det kontor i Beijing, der håndterer Tibet-spørgsmålet) ledte ikke til nogen forsoning eller løsning. Samtalerne sluttede tilsyneladende i 2010.

Selv om den 14. Dalai Lama er en af de mest anerkendte og respekterede buddhistiske tænkere i vor tid, er han i Kina blevet anklaget for at være en 'ulv i fåreklæder' og er blevet bagvasket og hængt ud i kinesiske medier. De kinesiske myndigheder anerkender ikke Dalai Lama som talsmand for Tibet, ej heller eksilregeringen som legitim repræsentant for tibetanerne. Dalai Lamas krav om selvbestemmelse, friheder, rettigheder og demokrati fremstilles i Kina som udtryk for en tibetansk separatistbevægelse, der forsøger at underminere Folkerepublikken Kinas territoriale integritet. Det kinesiske styre har anklaget den 14. Dalai Lama for at stå bag den tibetanske 'splittisme.' Det betyder, at han betragtes som anstifter og leder af tibetanske forsøg på at løsrive Tibet fra den kinesiske stat. Tibetanerne er anerkendt som en af Kinas 56 nationale minoriteter (på kinesisk minzu), men staten mener ikke, at det giver tibetanerne nogen ret til at løsrive sig fra moderlandet.

Den 14. Dalai Lama, Tenzin Gyatso, ynder at nedtone sin egen position ved at kalde sig selv 'en almindelig buddhistisk munk.' Dalai Lama er ikke kun en reinkarnation af den forrige Dalai Lama, men tibetanerne betragter også Dalai Lama'erne som inkarnationer, det vil sige manifestationer af Avalokiteshvara (på tibetansk Chenrezig), medfølelsens bodhisattva og Tibets skytshelgen. Nogle tibetanere beskriver den hengivenhed og uforbeholden tillid, som tibetanere nærer til Dalai Lama, som 'blind tro.'

Et eksempel på denne hengivenhed var, da han i en tale i 2006 argumenterede imod at bære pels. Senere viste mange tibetanere i Tibet deres loyalitet over for Dalai Lama ved at brænde deres pelsforede frakker på gigantiske bål under spektakulære, offentlige begivenheder. Et andet eksempel er da Dalai Lama i 1996 offentlig gik ud og sagde at tilbedelse af guddommen Dorje Shugden var skadelig for tibetanernes sammenhold. Det resulterede i, at mange munke og lægfolk opgav denne praksis. Der er selvsagt også de, som fortsat opretholder Dorje Shugden tilbedelse og går med pelsforede frakker. Med andre ord, selv om den 14. Dalai Lama nyder enorm folkelig opbakning både i og uden for Tibet, er det ikke ensbetydende med, at alle tibetanere eller alle tibetanske buddhister følger Dalai Lama blindt.

Den 14. Dalai Lama foretog sin første rejse uden for Tibet i 1954 da han tilbragte et år i Kina, hvor han blandt andet mødte de kinesiske ledere Mao Zedong, Chou Enlai og Deng Xiaoping. To år senere rejste han til Indien for at deltage i fejringen af 2500-års jubilæet for Buddhas fødsel, hvor han også mødte Indiens premierminister Jawaharlal Nehru.

Han har siden sin flugt fra Tibet i 1959 besøgt en række lande for at skabe forståelse for tibetanernes sag, modtage priser og give buddhistiske belæringer. Han rejste først til Japan og Thailand i 1967, besøgte tolv lande i Europa i 1973, inklusive Danmark, og i 1979 rejste han til Nordamerika med besøg til USA og Canada.

Når Dalai Lamas har mødt politiske ledere eller statsoverhoveder under sine internationale rejser, har det skabt betydelige diplomatiske spændinger til Kina. De kinesiske myndigheder betragter sådanne møder som et udtryk for støtte til en tibetansk separatistbevægelse og som anerkendelse af Dalai Lama som statsmand. Derfor har mange statsledere valgt at undgå Dalai Lama for at bevare det gode forhold til Kina. Det har ført til kritik og offentlig debat om balancen mellem at beskytte nationale interesser og beskytte moralske principper. I kontrast til dette har de indiske premierministre ikke afholdt sig fra at mødes med Dalai Lama. De har derimod åbent støttet ham og givet tibetanere ly i Indien.

Dalai Lama har også mødt flere amerikanske præsidenter i årenes løb. Hans første møde med en siddende præsident var med George Bush i 1991, og han har også mødtes med Bill Clinton, George W. Bush og Barack Obama.

På sine mange rejser verden rundt, har Dalai Lama mødt vigtige mennesker og modtaget adskillige priser, ærestitler og medaljer. Disse symbolske anerkendelser og diplomatiske gestusser er dog sjældent blevet omsat til politisk handling til støtte for den tibetanske sag.

Den 14. Dalai Lama har besøgt Danmark i alt ni gange: 1973, 1988, 1990, 1996, 2000, 2003, 2009, 2011 og 2015.

Det var under et besøg i Danmark i 1996, at han for første gang mødte politiske ledere, herunder udenrigsminister Niels Helveg Petersen og Folketingets formand Erling Olsen. Senere holdt han møde med statsminister Poul Nyrup Rasmussen og Folketingets formand Ivar Hansen i 2000, statsminister Anders Fogh Rasmussen og udenrigsminister Per Stig Møller i 2003, og statsminister Lars Løkke Rasmussen i 2009. Der var ikke noget møde med statsministeren under hans besøg i København i 2011 og 2015.

Den 14. Dalai Lama har siden 1980'erne forsøgt at reducere sin politiske magt ved at nedtone Dalai Lama-institutionens politiske dimensioner. Traditionelt har han været både politisk og religiøst overhoved – noget der efter hans mening stred i mod moderne, demokratiske principper. Han har ønsket, at tibetanerne skulle vælge deres egen politiske leder på demokratisk vis, og i 2001, blev Samdhong Rinpoche den første direkte valgte tibetanske premierminister i eksil. I 2011 meddelte han, at han herefter ikke ville bestride politiske hverv. Denne milepæl fik Dalai Lama til at erklære sig 'semi-pensioneret'. Det vil sige, han pensionerede sig fra politiske hverv, men ikke de religiøse. Han kunne ikke trække sig som den 14. Dalai Lama fordi han blev født ind i denne rolle, og ifølge tibetansk tradition genfødes han igen og igen som Dalai Lama i en cyklus af genfødsler.

Dalai Lama anno 2025 bor fremdeles i Dharamshala. Selv om der er spekulationer om hans svækkede helbred, modtager han gæster og optræder offentligt, og han foretager rejser rundt i Indien og udlands.

• Dalai Lama
• Tibets historie
• tibetansk buddhisme
• lamaisme
• Nobelprisen
• buddhisme