Tara. Alle 21 aspekter af Tara er her afbildet omkring den centrale figur af den grønne Tara, som er den mest populære. Hendes navn oversættes til Dolma på tibetansk, og hun påkaldes til beskyttelse mod alle hånde farer og problemer. Øverst i midten ses den røde Buddha Amitabha, til hvis familie Tara hører. Fresko fra Riwobumpa Gompa i Tarap, Nepal.

.

Tara er en kvindelig bodhisattva og gudinde i mahayana og i tantrisk buddhisme, hvor hun optræder som Avalokiteshvaras partner. Tara anses for at afhjælpe al form for lidelse.

Faktaboks

Etymologi

Tara kommer af sanskrit Tārā, som kan oversættes til 'stjerne' eller 'planet', men er ofte fortolket som 'frelserinden'.

I tibetansk buddhisme opregnes ofte en række på 21 Taraer, hvoraf den hvide og den grønne er de vigtigste.

I Tibet, Mongoliet og Nepal er Taraer meget populære.

Læs mere i Lex

Kommentarer

Kommentarer til artiklen bliver synlige for alle. Undlad at skrive følsomme oplysninger, for eksempel sundhedsoplysninger. Fagansvarlig eller redaktør svarer, når de kan.

Du skal være logget ind for at kommentere.

eller registrer dig