Taiwan - politiske partier

Guomindang (GMD) blev dannet som et nationalistparti i Kina i 1912 af den kinesiske politiker Sun Yat-sen i forbindelse med grundlæggelsen af Republikken Kina. Partiet blev dog hurtigt gjort ulovligt af den kinesiske præsident Yuan Shikai, men i 1923-1924 blev partiet reorganiseret med sovjetisk hjælp og efter sovjetprincipper ("demokratisk centralisme"). GMD var 1924-1927 allieret med Kinas Kommunistiske Parti (KKP), men Chiang Kai-shek, GMD's leder efter Suns død i 1925, brød med kommunisterne og trak partiet mod højre. GMD havde regeringsmagten i Republikken Kina fra 1928-1949, men efter nederlaget til KKP i den kinesiske borgerkrig, flygtede GMD til Taiwan, for at videreføre Republikken Kina i Taiwan.

Allerede i 1947 havde GMD indført undtagelsestilstand i Taiwan (efter at øen var blevet kinesisk i 1945), og denne undtagelsestilstand fastholdte GMD frem til 1987. De taiwanske borgers grundlæggende rettigheder, såsom forsamlingsfrihed og ytringsfrihed, blev indskrænket under undtagelsestilstanden, og alle andre politiske partier end GMD blev forbudte. Argumentet var at undtagelsestilstanden var nødvendig for at beskytte Republikken Kina på Taiwan imod KKP på fastlandet, men den reelle årsag var først og fremmest at undtagelsesstilstanden var et effektivt redskab til at undertrykke de grupper af den taiwanske befolkning, der var modstandere af GMD-styret, og som ønskede demokrati og bedre forhold for den lokale taiwanske befolkning.

I 1987 valgte den daværende præsident, Chiang Ching-kuo, at ophæve undtagelsestilstanden, og andre politiske partier blev nu lovlige. Med afskaffelsen af undtagelsestilstanden gennemgik Taiwan en demokratisering i løbet af 1990'erne, og i 1996 blev der afholdt det første demokratiske præsidentvalg. Ved dette første demokratiske valg i Taiwan vandt GMD's kandidat og den allerede siddende præsident, Lee Teng-hui.

Ved valget i 2000 tabte GMD præsidentvalget, og måtte for første gang afgive regeringsmagten til et andet parti i Taiwan. Først i 2008 genvandt GMD præsidentmagten, men partiets kandidat Ma Ying-jeou formåede dog at blive genvalgt i 2012. Valget i 2016 var et stort nederlag for GMD og den blå koalition. Ikke nok med at GMD tabte præsidentvalget til DPP's kandidat Tsai Ing-wen, så mistede GMD og den blå koalition for første gang flertallet i den lovgivende yuan.

Siden 2016 har GMD ikke formået at genvinde præsidentembedet, men ved valget i 2024 lykkes det GMD at fravriste DPP flertallet i den lovgivende yuan. Sammen med Taiwans Folkeparti (TPP) kan GMD nu mønstre et flertal i den lovgivende yuan frem mod valget i 2028.

NP blev dannet i 1993 af en udbrydergruppe fra GMD, som var utilfredse med daværende partiformand og præsident Lee Teng-hui. Partiet er mere højreorienteret end GMD, og de er store fortalere for en genforening med Kina under "ét land – to systemer". Ved valget i 2008 mistedet NP sit sidste mandat i den lovgivende yuan.

En af årsagerne til at GMD tabte præsidentvalget i 2000 til oppositionspartiet DPP var pga. en splittelse mellem GMD's to topfolk, Lien Chan og James Soong. Soong oprettede efterfølgende det nye parti Folket Først Partiet (PFP). Partiet blev i den blå koalition og samarbejdede med GMD som et konservativt midterparti, og i 2008 fik PFP et godt valg med ca. 20% af stemmerne. Samtidig prøvede James Soong flere gange forgæves at blive valgt til præsident. Han stillede op til præsidentvalget i både 2012, 2016 og 2020. PFP mistede sine sidste tre mandater i den lovgivende yuan ved valget i 2020.

Det Demokratiske Progressive Parti, DPP, blev dannet illegalt i 1986 som samlingspunkt for de kræfter, der ønskede taiwansk selvstændighed og et opgør med GMD's politisk dominans. DPP blev dannet som en forlængelse af Dangwai-bevægelsen ("dangwai" betyder "uden for parti"), der var en undergrundsbevægelse i 1970'erne dannet af alle de politiske løsgængere som var modstandere af GMD og som ønskede demokrati og afskaffelsen af undtagelsestilstanden. DPP blev lovligt med undtagelsestilstandens ophør i 1987, og i 1989 fik partiet 21 mandater ved valget til den lovgivende yuan.

Præsidentembedet var dog sværere at opnå for DPP, og først ved præsidentvalget i 2000 vandt DPP-kandidaten Chen Shui-bian, og hans sejr gjorde for første gang at oppositionen til GMD havde magten på landets øverste post. Ved parlamentsvalget i 2001 mistede GMD sin hidtil dominerende rolle i den lovgivende yuan med et stemmetab på næsten 40%. DPP blev valgets store vinder, men fik dog stadig ikke flertal.

I 2004 blev Chen Shui-bian genvalgt som præsident, men et attentatforsøg, der var omgærdet af megen mystik, mod Chen Shui-bian i sidste fase af valgkampen kastede en skygge over valget. Attentatforsøget var formodentlig den udslagsgivende faktor i Chen Shui-bians knebne valgsejr i 2004, og han blev beskyldt af GMD for at have iscenesat begivenheden. DPP mistede præsidentposten i 2008, men genvandt posten i 2016. Her blev den meget populære Tsai Ing-wen valgt som Taiwans første kvindelig præsident, og Tsai og DPP's succes med at tale til de utilfredse unge taiwanere var også udslagsgivne for at partiet fik flertallet i den lovgivende yuan. DPP lykkedes med at fastholde præsidentposten både ved valget i 2020 og valget i 2024, men siden 2022 begyndte især de unge vælgere langsomt at vende ryggen til DPP. Partiets manglende løsninger som regeringsparti på de stigende huspriser, stagnerede indkomster og den generelle stigende økonomiske ulighed i Taiwan var bl.a. en af årsagerne til at DPP fik et stort valgnederlag til lokalvalget i november 2022, og at de mistede flertallet i den lovgivende yuan ved valget i 2024.

Taiwans Solidaritets Union (TSU) blev dannet i 2001, som følge af at DPP's første præsident Chen Shui-bian modererede sin holdning til taiwansk uafhængighed efter at have været blevet valgt i 2000. Mange af de stærkt pro-uafhængighed følte at DPP forrådte den taiwanske identitet, og derfor dannede de TSU. Allerede ved valget til den lovgivende yuan i december 2001 blev partiet valgt ind med 13 mandater. TSU har siden valget i 2016 ikke haft nogle mandater i den lovgivende yuan.

TSP blev dannet i 2016 og er en tæt allierede med DPP. TSP adskiller sig dog fra DPP ved at partiet kæmper for at få begrænset alle partier som de anser som "illoyale over for Taiwan", såsom GMD og TPP. Partiet har haft begrænset succes, da det kun har siddet med 1 mandat i den lovgivende yuan efter 2020 valget. Dette mandat mistede TSP i 2024.

NPP blev dannet i 2015 som en del af "den trejde kraft", og som direkte efterfølger til Solsikkebevægelsen. NPP er mere venstreorienteret end DPP, og partiet går bl.a. ind for flere borgerrettigheder for de etniske minoriteter i landet samt en mere direkte og konfrontatorisk linje over for Kina. Dog har NPP mange politiske mærkesager til fælles med DPP, og partiet har ofte samarbejdet med DPP i den lovgivende yuan. NPP blev valgt ind i den lovgivende yuan med 5 mandater i 2016, men mistede alle sine mandater ved valget i 2024.

TPP blev dannet i 2019 af Taipeis tidligere borgmester, Ko Wen-je. TPP bliver anset som et populistisk parti, der er bygget op om dens karismatiske leder, Ko Wen-je. Siden dannelsen af TPP i 2019 er partiet dog blevet kritiseret fra mange sider for at udnytte andre politiske partiers succeser, bl.a. ved at kalde sig en "hvid kraft" og derved prøve at skabe associationer til NPP og "den tredje kraft". Samtidig er TPP blevet kritiseret for bevidst at have taget et navn, der ligger meget tæt op ad Taiwans første politiske parti, Taiwanernes Folkeparti. Taiwanernes Folkeparti blev dannet i 1927, da Taiwan var under japansk herredømme, og fylder meget i mange taiwaneres selvforståelse og identitet. Til trods for denne kritik lykkedes det alligevel TPP at få 5 mandater ved valget til den lovgivende yuan i 2020.

I 2024 stillede Ko Wen-je op til præsidentvalget, og selvom han ikke vandt opnåede han alligvel 26,46% af stemmerne, hvilket er en betragtelig del for en kandidat der ikke er fra GMD eller DPP. Samtidig blev TPP den store vinder ved valget til den lovgivende yuan i 2024, da de fik 8 mandater, hvilket gjorde dem til et afgørende støtteparti, da hverken GMD med sine 52 mandater eller DPP med sine 51 mandater kunne danne flertal alene.

Men i august 2024 mistede TPP noget af sit politiske momentum, da Ko Wen-je blev rodet ind i en af Taiwans største korruptionsskandaler i nyere tid. Beskyldninger om misbrug af kampagnemidler, og senere anklager om at Ko havde stået bag en udbredt korruption på en række byggeprojekter i sin tid som borgmester for Taipei (2014-2022), gjorde at Ko Wen-je blev arresteret og fængslet d.30. august. Ko udtalte selv at han var offer for en politisk heksejagt fra Lai Ching-te og DPP, og d.8.september var der også en stor demonstration i Taipei blandt TPP vælgere til støtte for Ko Wen-je.

D.26.december 2024 blev Ko Wen-je officielt anklaget for udbredt korruption og bestikkelse i sin tid som borgmester, og d.2.januar 2025 slog Taiwans højesteret fast at han skulle forblive varetægtsfængslet indtil hans retssag. D.11. januar var der igen titusinder der demonstrerede i Taipei til støtte for Ko Wen-je.