Skarø

Den mest iøjnefaldende odde er den 900 m lange og smalle retodde, Skarø Odde, ved nordspidsten af øen. Den særprægede oddedannelse er skabt i forlængelse af et skarpt knæk på kysten. Havet og bølgerne flytter sand og grus langs kysten.

Materialetransporten i havet sker i samme retning på begge sider af knækkket på kystlinjen. Mængden af materiale, der flyttes og aflejres, er cirka den samme på begge sider af knækket. På denne måde dannes den smalle og snorlige odde.

Skarø Odde har siden 1996 været en del af Sydfynske Øhav Vildtreservat, og odden er derfor lukket for offentlig adgang i fuglenes yngletid.

Øen er hjemsted for tre uglearter: lille skovhornugle, slørugle og mosehornugle.

Mosehornuglen, der i dag er sjælden i Danmark, har fået en særlig status på Skarø, fordi den af ornitologer er observeret i stort tal. Den hidtidige rekord blev slået af ialt 56 individer på træk – og som det indtil nu højst registrerede antal i Danmark.

I vinteren 2012-2013 var der særligt mange mosegrise på Skarø, og de tiltrak mosehornuglerne. Der blev registreret ialt 34 ugler den vinter, og en beregning viste, at mosegrise udgjorde næsten 100% af uglernes føde målt i biomasse.

Som mange andre småøer har Skarø i århundreder været truet af alvorlige stormfloder og oversvømmelser, hvor kun de højeste punkter slap fri for vand. Øen rundt er sikret med diger, ligesom i syd omkring Fælleden og i nord ved Skarø Rev.

Stormen den 20.-21. oktober 2023 hærgede i Det Sydfynske Øhav og dermed bl.a. også på Skarø. Beredskabet havde under stormen travlt med at sikre både indbyggere, køer og havn. Køerne blev midt om natten lukket ud af deres oversvømmede indhegninger for at blive gennet til højere beliggende områder.

Skarøboerne vurderer, at der siden højvandet i år 1872 ikke har været en stormflod af så mægtige dimensioner som i 2023. Dengang var så godt som hele øen overskyllet, huse stod under vand, marker blev ødelagt og mange kreaturer druknede. Kun et par småbakker ragede op over det flade landskab, mens stormen varede.

I 1908 fik Skarø et rigtigt havneanlæg bestående af en pælebro med 278 nedrammede træpæle samt et brohoved fyldt med kampesten. Straks efter fik øen sin første hjemmehørende færge, Skarø. Skibet havde en Alfa petroleumsmotor på 24 hestekræfter.

På overbygningen var der plads til 150 passager samt 60 i kahytten, der var indrettet med et moderne WC. Skibet sejlede på ruten Skarø–Svendborg frem til 1917, hvorefter den blev solgt til Norge.

Senere kom postbåden, Skarø 1, der blev bygget i 1921 og sejlede frem til 1962. Den blev også kaldt for Sorteper, og den blev afløst af Skarø II, også kaldet Træskoen.

Under 2. verdenskrig opstod der mellem Skarø og Tåsinge en kort luftkamp, hvor tyskerne skød et engelsk fly. Indbyggerne på Skarø vågnede midt om natten ved et kraftigt brag den 15. februar 1944.

Flyet styrtede ned, og vragrester blev spredt over både hav og land. Otte besætningsmedlemmer nåede springe ud med faldskærm, men to andre mistede livet og blev begravet af den tyske værnemagt på Skarø kirkegård.

Efter krigen blev der blandt skarøboerne indsamlet penge til en gravsten for de to flyvere. Ved indvielsen af stenen i 1946 deltog bl.a. ti engelske soldater.

Øens største virksomhed er Skarø Is, en økologisk og klimavenlig isproducent. Det er formentlig den eneste is i verden, der hverken får tilsat luft, vand eller tilsætningsstoffer.

Skarø Is er nok mest kendt for at have leveret is til Singapore Airlines siden 2011, og en af isene hedder Singapore Sling. Virksomheden har også en speciel type is, der bliver solgt til H.C. Andersens Hus i Odense. Der bliver også udviklet særlige ernæringsrigtige is til patienter med fx vedvarende kvalme, cancerpatienter samt til gravide.

Skarø Is fik i 2024 installeret et solcelleanlæg på 90 kW. og er kendt som en af de første virksomheder, der fik gennemført en grøn cirkulær transformation af produktionen.