Sigersted Kirke

De romanske kirker blev bygget i rundbuet stil, og en del var i natur- og teglsten. I Sigersted er den opført i rå og kløvede kampesten.

I skibet har der oprindeligt været en dør mod syd og en mod nord. Syddøren er blændet, men kan endnu ses i murværket, mens norddøren er forsvundet, da man opførte kapellet. Koret har i murværket et tilmuret vindue mod nord, og skibet har i hver langmur haft tre vinduer.

Både korets og skibets østlige gavle er uden dekorationer.

Teglstenene kom til Danmark i middelalderen. Her fik man mulighed for at bygge lettere konstruktioner, og i den sene middelalder blev det i den nye, gotiske stil. Tilbygningerne er opført i brændt tegl kaldet munkesten, som er lidt større end nutidige mursten. Den gotiske stil er kendetegnet ved dekorationer af trappeformede gavle med kamtakker og systemer af dekorative murnicher i form af blændinger, og særligt var der præference for høje spidsbuer.

Den romanske bygning er allerede inden år 1300 blevet forlænget med tre meter mod vest, og tidligt i 1300-tallet har man revet apsis ned og bygget koret om. Våbenhuset kom til i løbet af 1400-tallet, og i starten af 1500-tallet opførte man tårnet og det nordlige kapel. De gotiske tilbygninger er alle i munkesten, og de har alle gotiske taggavle. Dog er tårnets østlige blevet muret om.

I kirken står det indre hvidkalket, og kirkerummet bærer i høj grad præg af dets krydshvælvede loft. Hvælvene kom til i den gotiske periode, hvor man med teglstenene nu kunne lave de lette, opadstræbende hvælv. Her erstattede man det oprindelige bjælkeloft med hvælv, som man byggede ind i den eksisterende, romanske kirke.

Den romanske døbefont af granit har en næsten cylindrisk kumme. Om skaftet har den en tovstav, dvs. et profileret bånd med tovsnoninger, mens foden er muret af munkesten. Overgangen til det øvre, runde skifte formidles ved hjørnesten med udhugne, tredelte hjørneknopper.

I tårnrummet hænger der et gotisk korbuekrucifiks fra omkring år 1400. Det hang, som navnet antyder, oprindeligt på dets traditionelle plads over korbuen. Desuden er der bevaret en pengebøsse fra den sene middelalder.

Altertavlen fra 1596 er i højrenæssancestil. Den er af en type, hvor de centrale dele har skriftstykker, hvorfor den kaldes en katekismustavle. Storstykket er delt i seks arkader, som flankeres af fire joniske søjler med prydbælter, mens topstykket har en arkade flankeret af doriske søjler. Til siderne er der ornamentale vinger.

Alterbordets panel er omtrent samtidigt med altertavlen. Det har tre glatte fyldinger på forsiden og to på hver gavl. På felterne er der samtidige, malede bueslag med efterligninger af indlagt træ.

Prædikestolen fra 1610 er udført i højrenæssancen. Den har i fagene arkader af snitværk, og heri står der figurer. De repræsenterer dyderne, hvis navne står på fodstykkerne. De er justitia (retfærdighed), spes (håb), fides (tro) og kærlighed (uden indskrift). På hjørnerne er der korintiske søjler.

I Sigersted Kirke er der et epitafium, dvs. mindesmærke, fra 1698, som er opsat på skibets nordlige væg. Desuden er der tre gravsten fra 1600-tallet.