Scharnhorst, tysk slagskib (mange steder fejlagtigt benævnt slagkrydser) og søsterskib til Gneisenau. Deplacement 31.800 ton og søsat i 1936. Hovedbevæbning ni 28 cm kanoner, som det var planlagt senere at opgradere til seks 38 cm kanoner, hvilket dog på grund af krigen aldrig skete. Skibet havde kraftig pansring og en høj fart på 31,5 knob. Scharnhorst deltog bl.a. i besættelsen af Norge i april 1940, hvorunder det sammen med Gneisenau sænkede det britiske hangarskib HMS Glorious og to ledsageskibe. Desuden deltog skibet i operationer mod skibsfarten i Atlanterhavet i 1941. Scharnhorst blev herefter indesluttet i Brest 1941-42, men undslap via Den Engelske Kanal til Tyskland 11.-12. februar 1942 sammen med Gneisenau og krydseren Prinz Eugen. Scharnhorst blev sænket 26. december 1943 af en britisk flådestyrke ca. 70 sømil nord for Nordkap. Af de 1968 ombordværende blev kun 36 reddet. Vraget blev lokaliseret på 300 m dybde af den norske marine i oktober 2000.
Forstå aktuelle begivenheder

Krigen i Ukraine
Krigen i Ukraine begyndte med Ruslands invasion af landet den 24. februar 2022. Baggrunden for krigen var Ukraine-konflikten, der havde stået på siden 2013.

Mellemøsten i krig
Få overblik over vigtige personer, begivenheder, krige og konflikter i Mellemøsten lige nu.

Kernevåben
Kernevåben er masseødelæggelsesvåben bestående af en kerneladning og et fremføringsmiddel. Kernevåben indgår i overvejelserne om et fælleseuropæisk forsvarssamarbejde.
Kommentarer
Kommentarer til artiklen bliver synlige for alle. Undlad at skrive følsomme oplysninger, for eksempel sundhedsoplysninger. Fagansvarlig eller redaktør svarer, når de kan.
Du skal være logget ind for at kommentere.