Satakunta, historisk landskab i det vestlige Finland. Siden en nyopdeling af Finland i 20 landskaber i 1997 er Satakunta et af disse; største byer er Pori og Rauma. Landskabet stiger jævnt fra kystens smalle bræmme af lave skærgårdsøer til grænsen mod Kanta-Häme (Tavastland). Den store sø Pyhäjärvi danner en del af sydgrænsen. Undergrunden består af 1600-1800 mio. år gamle granitter og gnejser med undtagelse af det unikke, ca. 600 mio. år gamle sandstensområde syd for Kokemäenjokis nedre løb. Områdets elvdale rummer frugtbare, lerede havaflejringer fra afslutningen af sidste istid.
Forstå aktuelle begivenheder

Krigen i Ukraine
Krigen i Ukraine begyndte med Ruslands invasion af landet den 24. februar 2022. Baggrunden for krigen var Ukraine-konflikten, der havde stået på siden 2013.

Mellemøsten i krig
Få overblik over vigtige personer, begivenheder, krige og konflikter i Mellemøsten lige nu.

Kernevåben
Kernevåben er masseødelæggelsesvåben bestående af en kerneladning og et fremføringsmiddel. Frankrig har for nyligt åbnet for at placere deres kernevåben i andre lande i et fælleseuropæisk forsvarssamarbejde.
Kommentarer
Kommentarer til artiklen bliver synlige for alle. Undlad at skrive følsomme oplysninger, for eksempel sundhedsoplysninger. Fagansvarlig eller redaktør svarer, når de kan.
Du skal være logget ind for at kommentere.