Sahl Kirke (Holstebro)

Kirkegården har formentlig bevaret de gamle grænser, der indhegnes af stendiger og egetræer. Indgangene udgøres mod øst, syd og vest af murede porte, der ifølge de skriftlige kilder blev repareret i 1600-tallet, men som meget vel kan stamme fra den seneste del af middelalderen.

Bygningen er en romansk kvaderstenskirke fra 1200-tallets første fjerdedel og består af en apsis, et kor og et skib, hvortil der i sengotisk tid blev tilføjet et våbenhus ved sydsiden, et vesttårn samt et indvendigt trappehus i skibets nordvestre hjørne.

Den store kirke er opført i veltildannede granitkvadre med murene hvilende på en profileret dobbeltsokkel, der på apsissen modsvares af en profilgesims.

Otte romanske vinduer, heraf enkelte ombyggede eller rekonstruerede, er endnu i brug, og skibets døre udmærker sig derved, at de begge er søjleportaler. Prægtigst er sydportalen, der stadig er i brug og som har fire frisøjler under et dobbelt buestik af kilestensformede kvadre og en halvrund tympanon (dvs. overligger over døren) med tovsnoet kantprofil. Baser og kapitæler prydes af geometriske og vegetative relieffer. Den tilmurede nordre portal har derimod to frisøjler.

I kirkens indre er koret og skibet endnu dækket af flade bjælkelofter, mens apsissen har bevaret sit kvartkuglehvælv, der dog er forhøjet. Den rundbuede triumfbue er intakt, og den hviler på en sokkel med skråkant og med kragsten (dvs. sten med en fremspringende profil). I modsætning hertil er apsisbuen forhøjet.

Våbenhuset ud for skibets syddør kan i kraft af trekantgavlens blændingsdekoration (dvs. dekorative murnicher), der i sin grundform med et lige antal højblændinger har mange lokale paralleller, og hvis skema er inspireret af den nedrevne købstadskirke i Holstebro, henføres til 1400-tallets sidste fjerdedel.

Det høje tårn ved skibets vestgavl er bygget i genbrugte kvadre fra skibets vestgavl samt røde munkesten og rå kamp. Det rejser sig i fem stokværk, hvoraf hele overdelen inklusive spiret er fra 1916, hvor et lynnedslag gjorde stor skade på kirken og særligt tårnet. Tårnrummet dækkes af et krydshvælv og forbinder sig til skibet ved en rundbuet arkade.

Kirken har formentlig siden opførelsestidspunktet været smykket med adskillige kalkmalede ornamenter, hvoraf især en række udmalinger fra senmiddelalderen er kendt. Af disse er nu kun bevaret fire figurer i skibets nordvinduer, hvor de pryder smigen. Figurerne, der er stærkt restaurerede, er fra omkring 1500-1525 og forestiller Maria som Mater Dolorosa samt yderligere tre helgener: Skt. Laurentius, Skt. Katharina og Skt. Dorothea. Malerierne er udført af det såkaldte Ejsingværksted, hvis arbejde er kendt fra en række kirker i området.

Et af de mest berømte klenodier fra den tidlige middelalder her i landet findes i Sahl, hvor kirkens gyldne alter, der er fremstillet i 1200-årenes første årtier, endnu befinder sig. Alteret er forunderligt velbevaret og det bedste og fornemmeste endnu eksisterende eksempel på denne inventartype, hvoraf der blot findes syv i det nuværende Danmark. Kun to er endnu at finde i deres oprindelige kirker, mens resten er udstillet på Nationalmuseet.

Sahl-alteret, der nu er ophængt på den senmiddelalderlige lukkemur mellem apsissen og koret, består af to dele: en alterbordsforside, der var fastgjort til det romanske alterbords forside samt et retabel (dvs. den lave [eller bagerste] opsats på alterbordet). Konstruktionerne består af kraftige egeplanker, hvorpå der er fæstnet lueforgyldte kobberplader med opdrevne relieffer, og til yderligere udsmykning er der fæstnet i alt 87 bjergkrystaller, hvoraf dog kun 16 er oprindelige. Alterbordsforsiden viser en central Majestasfremstilling med flankerende engle samt 18 rektangulære relieffer med scener fra Jesu liv. På retablets vandrette underdel er den tronende Kristus atter gengivet, her omgivet af apostlene og de fire ærkeengle. Over Kristus rejser sig en krucifiksgruppe indrammet af retablets bue, ”himmelbuen”, der øverst krones af Visdommens personifikation samt Skt. Michael som dragedræber i syd og Isaks ofring i nord. Alteret var oprindelig placeret i apsissen.

Fra kirkens grundlæggelse stammer også granitdøbefonten, der er et fornemt udført stenhuggerarbejde med relieffer i form af liljeagtige palmetter på kummen.

Senmiddelalderen er bl.a. repræsenteret af fem fragmenter af en altertavle med gengivelse af "Den Apokalyptiske Madonna", genbrugt i en række låger i stolestaderne (dvs. kirkebænkene) samt et korbuekrucifiks, der nu er ophængt på skibets nordvæg. En efterreformatorisk indretning af kirkerummet omfattede stolestaderne, der ved indridsede årstal daterer sig til 1584, mens prædikestolen, skriftestolen og et alterbordspanelværk er fra 1600-tallet. Sidstnævnte er placeret ved korets nordvæg.

En romansk gravsten af granit er sekundært nedsat i korgulvet ved trappen til skibet. Den trapezformede sten, der sandsynligvis fra starten har ligget på kirkegården, er i hver ende smykket af et cirkelkors i forsænket relief.

• folkekirken
• kirkearkitektur

• Danmarks Kirker
• Sahl Kirke på sogn.dk