Sabine Helms

Sabine Helms var en dansk botaniker. I 1891 blev hun gift med Rudolph Helms og tog derefter hans navn. Rudolph Helms var ansat i Colonial Sugar Refining Co. i Sydney, Australien, hvorfor ægteparret flyttede derned umiddelbart efter vielsen.

Sabine Helms gik på N. Zahles Skole og fulgte efterfølgende undervisning i zoologi og botanik på Københavns Universitet hos Christian Frederik Lütken og Eugen Warming. Hun fik lov til at tage den botaniske prøve ved Københavns Universitet, selv om hun ikke var indskrevet som studerende.

Efter flytningen til Australien arbejdede Sabine Helms ikke med botanikken i en årrække. Det ændrede sig dog, da hendes mand i 1895 fik arbejde på sukkerfabrikken i Huxley nær Childres, og familien flyttede til distriktet Isis i Queensland. Familien blev i dette område frem til 1912, og det var i her, at hendes interesse og engagement i botaniske indsamlinger og illustrationer kom til sin ret. Sabine Helms illustrerede over 90 plantearter og indsamlede over 4.000 planter til sit herbarium.

I løbet af sin tid i Huxley donerede Sabine Helms både levende og tørrede planter til henholdsvis Botanisk Have i København og Botanisk Museum. Derudover donerede hun også samlinger af frø og frugter samt vegetationsbilleder og sommerfugle til samlingerne på det nuværende Statens Naturhistoriske Museum.

I forbindelse med sit botaniske arbejde opdagede Sabine Helms to nye arter. Som en anerkendelse ad hendes opdagelse blev de efterfølgende navngivet Grevillea helmsiae og Geijera helmsiae af den australske botaniker F. M. Bailey. Desuden blev et mindre naturområde uden for Childers opkaldt efter hende: Helms Scrub Reserve.

I 1912 flyttede Sabine Helms og familien tilbage til Danmark, hvorefter hun blev et aktivt medlem af Dansk Botanisk Forening. Her holdt hun bl.a. et oplæg om den australske vegetation i 1914.

Mellem 1921 og 1922 rejste Sabine Helms tilbage til Australien for at foretage yderligere botaniske undersøgelser. På denne rejse indsamlede og præparerede hun omkring 4.000 plantereksemplarer, der efterfølgende blev doneret til Botanisk Museum. Hendes indsamlinger var af stor værdi for museet, og hun blev i samtiden regnet blandt museets mest betydelige indsamlere. Hendes samlinger er i 2025 stadig at finde på Statens Naturhistoriske Museum.