Rumæniens sundhedsforhold

I 1970 var middellevetiden for mænd i Rumænien 65,7 år og i 1996 65,1. For kvinder var de tilsvarende tal 70,3 og 72,8. Tallene for året 2021 var for mænd 69,2 og for kvinder 76,8. Prognosen for år 2050 lyder på 82,9 for kvinder og 76 for mænd. Forskellen mellem kvinders og mænds dødelighed siden 1996 er uændret.

Spædbørnsdødeligheden i 1996 var 22,3 pr. 1000 levendefødte, mere end tre gange højere end den danske, men dog et fald fra 49,3 i 1970. I 2021 var tallet faldet til 5,3 pr. 1000 levendefødte.

I 1990 lå fertilitetsraten (gennemsnitligt antal fødte pr. fertil kvinde) på 1,7. Tallet var uændret 1,7 i 2021, men prognosen for år 2100 er helt nede på 1,3.

Frem til 1966 havde rumænske kvinder ret til abort, men på grund af faldende fertilitet og ekstremt mange aborter afskaffede Nicolae Ceauşescus styre i 1966 retten til abort (dekret 770). Forbudet medførte, at mange uønskede børn kom til verden. Nogle af disse børn endte på børnehjemmene, som vi så billeder af på TV efter 1989-omvæltningen. Forbudet resulterede desuden i mange kvinders død som følge af illegale aborter.

Den nye regering ophævede straks i december 1989 dekret 770. 1996 var der ca. to aborter for hver fødsel (Europas højeste abortrate). I år 2004 så tallene bedre ud, for da fødtes der i Rumænien 216.000 børn (levendefødte) og der foretoges 191.000 aborter.

Dødsrate måles i dødsfald per 100.000 indbyggere: i 2021 døde 911 (per 100.000) af sygdomme i kredsløbs systemet, for kræftsygdomme var tallet 246, for lungesygdomme 343, for sygdomme i fordøjelsessystemet 83, for infektioner 23 og for endokrine og metabolske sygdomme 24. Der er store forskelle mellem mænd og kvinder.

Forekomsten af tuberkulose voksede i 1990'erne, og i 1996 var der 107 tilfælde pr. 100.000 indbyggere, dvs. ti gange så mange som i Danmark. Tidligere udgjorde hiv-smitte hos børn et særligt problem, idet man anslår, at ca. halvdelen af alle smittede børn i Europa var rumænske. Smitten var dels forårsaget af anvendelse af blodtransfusion til at korrigere fejlernæring, dels af mangel på sterilt engangsudstyr.

Covid-19-epidemien ramte Rumænien voldsomt. I 2020 raporteredes 18.000 dødsfald på grund af covid-19. I 2021 var tallet 40.000.

Rumænien brugte i 1990'erne ca. 3% af BNP på sundhedsvæsenet, og alle midler blev fordelt fra det centrale sundhedsministerium til regionerne. I 2018 var tallet steget til 5,6 og i 2021 lå tallet på 6,3 % af BNP. Niveauet svarer til halvdelen af det f.eks. Tyskland eller Frankrig bruger på sundhedsvæsenet.

Sundhedsudgifterne pr. indbygger lå i 2018 på 687 dollars. Til sammenligning brugte Tyskland og Finland samme år henholdsvis 5472 og 4515 dollars pr. indbygger.

Rumænien havde i 2022 544 hospitaler, hvoraf en tredjedel er private med en sengekapacitet på i alt 146.000, hvilket svarer til 77 sygehussenge pr. 10.000 indbyggere.

Rumænien havde i 2022 71.200 læger af hvilke 19% er praktiserende læger. Antallet af sygeplejersker er ca. 100.000. Sygehusene suppleres med et stort antal polioklinikker med speciallæger og ca. 6000 klinikker med praktiserende læger. Siden 1990'erne er der åbnet en række private lægeklinikker.

En af Rumæniens største udfordringer på sundhedsområdet er sundhedspersoners emigration til Vesteuropa og USA. I perioden 2009-2015 emigrerede ca. 14.000 læger og ca. 28.000 sygeplejersker.

80 % af udgifterne til sundhedsvæsenet betales af det offentlige (via forsikringsordninger 65 % og lokale fonde m.m. 15 %) og 20 % af patienterne. De 20 pct. i egen betaling var i 2015 det højeste i hele EU. I de 20 pct. indgår en vis andel penge under bordet.

Med virkning fra 1999 introduceredes en tvungen sygeforsikringsordning baseret på betaling af 14% af lønnen til et centralt fond, som er ansvarligt for distribution af midlerne til de 41 regioners sundhedsvæsen. De forsikrede modtager et elektronisk sygesikringsbevis, der giver dem adgang til lægehjælp og medicin m.m.

Arbejdsløse, gravide, handicappede, børn og studenter under 26 år er forsikrede, men fritaget for at betale bidrag. I alt betaler kun 36 % af de forsikrede bidrag. Forsikringsordningen omfatter ikke 12 % af befolkningen, der kun har ret til en minimumsservice, herunder ret til akut hjælp.

Sygesikringsordningen administreres af Rumæniens nationale sygesikring Casa Naţională de Asigurări de Sănătate (CNAS), der koordinerer de 41 amtslige sygesikringer.

Sundhedsministeriet er ansvarlig for generel regulering af sundhedsvæsenet. Under sig har ministeriet en række sundhedsinstitutioner, der er statsfinansierede. Ministeriet har ansvaret for 54 hospitaler i hele landet, der er finansieret via kontrakter med CNAS.

Ministeriet har været udfordret ikke bare af af covid-epidemi og senere af en mæslingeepidemi, men også af skandaler. Bl.a. derfor har Rumænien i de første 30 år efter 1989 haft ikke færre 26 forskellige sundhedsministre.

• sociale forhold i Rumænien
• uddannelse i Rumænien