Rorschachtest

Rorschachtesten har været kritiseret for uvidenskabelighed. Imidlertid er testen en af de mest velundersøgte personlighedstests, om ikke den allermest undersøgte. Testen har været igennem en række stadigt forbedrede udgaver og har herigennem opnået en meget høj grad af reliabilitet og validitet.

De fem forskellige hovedretninger, havde imidlertid hver deres egen standardiserede testsituation, forskellige scoringssystemer og normalmaterialer, hvilket betød at samarbejdet mellem praktikere og forskere om testen blev vanskeligt.

John E. Exner udviklede på baggrund af disse systemer et samlet system, The Comprehensive System (CS). Han fastlagde den standardiserede testsituation og udvalgte scoringskategorier, dels ud fra reliabilitet og praktisk anvendelighed dels ud fra i hvor høj grad de enkelte kategorier kunne sige noget væsentligt om den undersøgte person, altså validiteten af scoringskategorierne.

Exner bidrog endvidere med en omfattende liste over mulige svar og en vurdering af i hvor høj grad svarene lignede klatdelene (formkvalitet). Han indsamlede desuden store materialer af tests fra ikke-patienter, fra indlagte patienter med depression og med skizofreni, samt fra ambulante patienter med andre vanskeligheder. Endvidere indsamlede han test fra børn i aldrene fra 6 til 16 år.Han udviklede endvidere et PC-program som hjælp til at score og tolke testprotokoller, RIAP.

Han publicerede den første udgave af CS i 1971, og udgav en række reviderede versioner indtil 2003. CS blev efterhånden den mest udbredte standard for testen i mange lande verden over.

Efter hans død i 2006 viste forskellige resultater imidlertid behov for en ny revision.

Et revideret system blev på denne baggrund udviklet. Af oprethavsmæssige grunde var det nødvendigt at give den reviderede testversion et ny navn, Rorschach Performance Assessment System (R-PAS).

For at løse problemet med de meget varierende svarantal blev instruktionen ændret fra at være helt åben til at bede testpersonen “give 2 måske 3 svar til hver tavle”. Dels for at udnytte den opnåede viden fra metaanalyserne om validiteten af de forskellige svarkategorier, dels på baggrund af praktiserende psykologers angivelser af hvor nyttige de forskellige kategorier var for dem, blev der foretaget en reduktion af scoringskategorierne i CS, ligesom der blev inkluderet enkelte nye scoringskategorier som havde vist sig valide. Der blev endvidere foretaget en revision af tabellen over mulige svar til de enkelte tavler (formkvalitet), således af deres lighed med klatdelene blev genundersøgt og justeret. I forlængelse af den store internationale undersøgelse blev der endvidere udviklet nye normmaterialer.

Hvor revisionen generelt er blevet hilst velkommen og er ved at blive udbredt internationalt, har en gruppe af især europæiske psykologer der havde særlig tilknytning til arbejdet med udviklingen af CS, vist modstand mod ændringerne i R-PAS. Det drejede sig især om utilfredshed med ændringen af instruktionen for at begrænse antal meget lange og meget korte testprotokoller, samt utilfredshed med det reducerede antal scoringskategorier. Kritikkerne mente at ændringerne bevirkede at der er tale om en helt ny test. Imidlertid har en række undersøgelser påvist at tolkningsmulighederne fra testen med R-PAS ikke har ændret sig i forhold til CS. Kritikerne havde endvidere indvendinger mod resultaterne af de metaanalyser som blev brugt som udgangspunkt for ændringerne. Kritikken må imidlertid siges videnskabeligt set at være ufunderet.

Mange psykologiske tests består af sproglige udsagn som den undersøgte skal tage stilling til. Derfor skal sådanne tests oversættes for at kunne bruges i forskellige lande og kulturer, således at teksterne både skal betyde det samme på de forskellige sprog, og således at de har samme følelsesmæssige og holdningsmæssige tone.

I Rorschach er materialet ikke verbalt, selvom man selvfølgelig skal bruge sprog til at fortælle hvad man ser. Derfor er testen ikke afhængig af det sprog der tales i en bestemt kultur, så længe tester og den testede bare forstår hinanden.Der kan være kulturelle forskelle med hensyn til hvad man kalder det indhold man ser på billederne. Imidlertid bygger testen kun meget lidt på selve indholdet, og det vigtige er i stedet den måde man bruger billedet til at komme frem til det indhold man ser. Det betyder at forskellige kulturelt bestemte former for indhold kodes og fortolkes på samme måde.

Ideelt set skulle testen afprøves i alle de forskellige kulturelle sammenhænge hvor den bruges. Dette er ikke praktisk muligt, men den er faktisk undersøgt i mange forskellige kulturer, hvor man har konstateret at den virker på samme måde. Den er undersøgt i de fleste vestligt orienterede lande i Europa, Nord- og Sydamerika, Japan, Australien m.fl., endvidere er der foretaget undersøgelser i en række andre lande f.eks. Indien, Kina, Ukraine, Rusland, Tunesien, Iran, Israel, Filipinerne, Algeriet, Rwanda og Sydafrika.

Når man bruger testen i en kultur hvor den ikke er grundigt afprøvet, kan man derfor som udgangspunkt regne med at den fungerer på samme måde som i alle de kulturer hvor den er afprøvet, men man skal være opmærksom på mulige særlige forhold. Endvidere skal testen i alle sammenhænge bruges sammen med andre informationer om den undersøgte, dvs. fra andre anvendelige tests, fra interviews, observationer og personens historie.

Forskellige forskere har udformet andre sæt med 10 tavler, herunder Hans Zulliger, Benn-Rorschach, japaneren Yasufumi Kataguchi, italienerne Parisi og Pes, og amerikanerne Howard og Schachter. Cassell udviklede en serie bestående af 20 tavler, og Holtzman Inkblot Technique består af 45 tavler med den særlige instruktion kun at give ét svar pr tavle. Bortset fra det sidste, som af og til har været anvendt i forskningsprojekter vedrørende tankeforstyrrelser, har ingen af de alternative tavlesæt dog vundet international udbredelse.

Testen er især blevet udbredt blandt danske psykologer ved at indgå i pensum ved psykologistudiet på Københavns Universitet.

Den oprindelige udgave med udgangspunkt i Rorschachs første scoringssystem blev indført af Anker Rattleff. Lise Østergaard indførte i slutningen af 1960'erne Rapaports Rorschachsystem som en del af et mere omfattende testbatteri, som hun fremstillede i sin doktordisputats, En psykologisk analyse af de formelle schizofrene tankeforstyrrelser (1962). Exners Comprehensive System blev indført på psykologistudiet i 1993. Testen indgår nu ikke mere i psykologiuddannelsen, men undervisning i testen udbydes på kurser, blandt andet under Dansk Psykologforening.

Se psykologiske test.