Porţile de Fier er det rumænske ord for gennembrudsdalen Jernporten og samtidig navnet på et af Europas største vandkraftværker. Det ligger tæt på byen Orsova, hvor Donau danner grænse mellem Rumænien og Serbien. Her løber Donau mellem stejle bjerge og var indtil Jernporten blev anlagt vanskelig at besejle. Ved at bygge dæmningen gjorde man Donau farbar for store skibe, ligesom kraftværket fremstillede elektricitet.

Jernporten var et fælles projekt mellem Rumænien og Jugoslavien, som de to socialistiske landes ledere Gheorghe Gheorghiu-Dej og Josip Broz Tito lagde grundstenen til i 1964. Det blev afsluttet i 1972 og har gennem årene leveret elektricitet til Rumænien og Jugoslavien (senere Serbien). Da man byggede dæmningen, hævede man vandstanden med 40 meter på en mere end 100 km strækning bag dæmningen. Byen Orsova Veche (gamle Orsova) med 5000 indbyggere måtte evakueres og Orsova Noua (nye Orsova) genopbygges.

Via Trajana hed den vej, romerne anlagde på den serbiske side, da man indledte felttoget mod Dakien i år 105. Vejen var en smal afsats hugget ind i klippesiden, men er nu oversvømmet.

På den serbiske side (vest for jernporten) huggede man i oldtiden en mindetavle (Tabula Traiana) ud i klippesiden for at ære Kejser Trajans erobring af Dakien. For at bevare mindetavlen skar man den ud af klippen og hævede den 30 meter. På den rumænske side har man i vore dage udhugget et kæmpeportræt af dakernes sidste konge Decebal.

Turister, der sejler gennem jernporten, kan opleve begge monumenter. H.C. Andersen fortæller i kapitlet "Donaufart" i rejsebogen En Digters Bazar om, hvor vanskeligt det var at sejle gennem passet i 1840.

Porţile de Fier II

Resultaterne fra det første anlæg var så lovende, at de to lande besluttede at bygge endnu et vandkraftanlæg nogle km længere ned ad Donau. Allerede i 1986 kunne man tage Porţile de Fier II i brug. Dette anlægge er placeret ved øen Ostrovu Mare (øen ligger i den rumænske del af Donau) midt i floden nær ved den rumænske by Gogosu. Rumænien og Serbien råder således over to af Europas største hydroelektriske anlæg.

Læs mere i Lex

Kommentarer

Kommentarer til artiklen bliver synlige for alle. Undlad at skrive følsomme oplysninger, for eksempel sundhedsoplysninger. Fagansvarlig eller redaktør svarer, når de kan.

Du skal være logget ind for at kommentere.

eller registrer dig