Poniatowa, by i det sydøstlige Polen, ca. 36 km V for Lublin; ca. 10.500 indb. (2006). I september 1941 oprettede tyskerne en krigsfange- og arbejdslejr i byen. Lejren oprettedes oprindelig med henblik på interneringen af sovjetiske krigsfanger, af hvilke der alene i efteråret 1941 ankom henved 24.000. Fangerne indkvarteredes i tre fabrikshaller med et samlet areal på bare 4400 m2. I foråret 1942 var ca. 22.000 af dem omkommet af sult og tyfus. Siden fungerede lejren som tvangsarbejdslejr for jødiske fanger, der arbejdede i dertil indrettede snedkerværksteder. Blandt lejrkommandanterne var Amon Göth, der i februar 1943 forflyttedes til arbejdslejren Płaszów lidt udenfor Kraków, og Gottlieb Hering, der bl.a. havde været lejrkommandant i udryddelseslejren Bełźec. Hovedparten af de jødiske fanger kom fra ghettoen i Warszawa og Opole Lubelskie. Det skønnes, at sammenlagt 18.000 jøder deporteredes til Poniatowa; ca. 15.000 af dem blev myrdet under Aktion Erntefest i november 1943.
Forstå aktuelle begivenheder

Krigen i Ukraine
Krigen i Ukraine begyndte med Ruslands invasion af landet den 24. februar 2022. Baggrunden for krigen var Ukraine-konflikten, der havde stået på siden 2013.

Mellemøsten i krig
Få overblik over vigtige personer, begivenheder, krige og konflikter i Mellemøsten lige nu.

Kernevåben
Kernevåben er masseødelæggelsesvåben bestående af en kerneladning og et fremføringsmiddel. Kernevåben indgår i overvejelserne om et fælleseuropæisk forsvarssamarbejde.
Kommentarer
Kommentarer til artiklen bliver synlige for alle. Undlad at skrive følsomme oplysninger, for eksempel sundhedsoplysninger. Fagansvarlig eller redaktør svarer, når de kan.
Du skal være logget ind for at kommentere.