Per Stig Møller

Per Stig Møller kommer fra en politisk familie. Han er søn af de konservative politikere Lis Møller og Poul Møller og nevø til Aksel Møller; de to sidstnævnte blev også ledere af partiet.

Per Stig Møller er uddannet mag.art. i litteraturvidenskab i 1967 og blev dr.phil. i 1973 på en afhandling om den dansk-franske 1800-talsforfatter og geograf Conrad Malte-Brun.

Per Stig Møller var medarbejder i Det Berlingske Hus 1967-1972 og lektor ved Sorbonne i Paris 1974-1976. I Danmarks Radio var han kulturredaktør 1973-1974, souschef 1974 og 1976-1979 og programchef 1979-1984. Han var 1985-1986 næstformand og 1986-1987 formand for Radiorådet.

I 1984 blev Per Stig Møller medlem af Folketinget for Det Konservative Folkeparti, og han var i perioden 1990-1993 miljøminister i Poul Schlüters KV-regering.

I 1997 efterfulgte han Hans Engell som politisk ordfører og partiformand. Efter partiets dårlige valg i 1998, der fik uenigheden i partiet til at blusse op, trak han sig fra ordførerposten, som blev overtaget af Pia Christmas-Møller, og i november samme år overtog Poul Andreassen posten som partiformand. Herefter var han Det Konservative Folkepartis udenrigspolitiske ordfører, en post, han beholdt til regeringsskiftet i 2001.

Per Stig Møller har bl.a. betonet menneskerettighedernes placering i udenrigspolitikken. Både som politiker og minister er han noget uberettiget blevet opfattet som akademisk, hvilket blev understreget af, at han fremstod som mindre magt- og resultatorienteret end Anders Fogh Rasmussen, med hvem han havde flere konflikter.

Med sin brede humanistiske baggrund for en midtersøgende politik har Per Stig Møller forenet traditionelle konservative værdier med en fremsynet tilpasning til aktuelle forhold, fx under kontroversen om de såkaldte Muhammed-tegninger.

Af Per Stig Møllers store forfatterskab om filosofiske, samfundsmæssige og politiske emner kan nævnes Den naturlige orden (1996), Magt og afmagt (1999), Munk (2000) og Mere Munk (2003). Dage og kampe (2016) er erindringer.

• Det Konservative Folkeparti