Per Aage Brandt

Per Aage Brandt var en dansk sprogforsker og forfatter. Han blev mag.art. i 1971 ved Københavns Universitet og dr.phil. ved Sorbonne i 1987.

Per Aage Brandt var repræsentant for den semiotiske udforskning af tegn- og betydningssystemer, som han bidrog til med bl.a. disputatsen La charpente modale du sens (1992, forsvaret ved Sorbonne) og Den talende krop (1980). Per Aage Brandt grundlagde bl.a. også tidsskriftet Almen Semiotik i 1990.

I årene 1998-2005 var han professor ved Center for Semiotik på Aarhus Universitet og fra 2005-2011 var han professor ved Case Western Reserve University i Cleveland, Ohio. I 2011 forlod han USA og bosatte sig i Frankrig.

Per Aage Brandt debuterede som digter i 1969 med Poesi og skrev siden en lang række digtsamlinger. Hans digte er præget af teoretisk bevidsthed samt musikalitet, ironi og sprogleg som i Fraværsmusik (1986) mfl. Et udvalg af hans digte findes i Poesi i udvalg 2002-1969 (1999).

I 1987 var Per Aage Brandt med til at grundlægge Forfatterskolen sammen med Poul Borum, hvor han siden underviste løbende.

I 2002 blev Per Aage Brandt tildelt Académie françaises Grand Prix de Philosophie og blev desuden gjort til Officier de l'Ordre des Arts et des Lettres af det franske kulturministerium. Han er desuden blevet tildelt bl.a. Aarestrupmedaljen i 1993 og Otto Gelsted-prisen i 2009 af Det Danske Akademi.