Olympia (helligdom på Peloponnes)

Olympia var i den græske oldtid en panhellensk helligdom i landskabet Elis på det vestlige Peloponnes. Olympia med hovedhelligdommen for Zeus var især kendt for sine Olympiske Lege, som efter traditionen afholdtes første gang i 776 f.v.t. og herefter blev holdt hvert fjerde år; se også panhellenske fester. Systematiske udgravninger i Olympia blev påbegyndt af Det Tyske Arkæologiske Institut i 1875 og foregår stadig.

Området var antagelig en helligdom allerede fra 1000-tallet f.v.t. De tidligste rester kan dateres til geometrisk tid (indtil ca. 700 f.v.t.) og består af altre og votivgaver; fra ca. 700 f.v.t. kendes vindertrofæer i form af bronzekedler.

Den første monumentalbygning er Heratemplet fra ca. 600 f.v.t. Det havde oprindelig træsøjler, som efterhånden blev erstattet af stensøjler. Fra det tidlige 500-tallet f.v.t. opførte flere byer især fra den vestgræske verden 15 skathuse på en naturlig terrasse. Det store Zeusalter lå sydøst for Heratemplet. Pelopeion – Pelops' helligdom – blev ombygget i 500-tallet f.v.t. Buleuterion blev bygget ca. 550 f.v.t., og i 400-tallet f.v.t. blev der tilføjet en parallelbygning.

Ca. 470-456 f.v.t. blev det store Zeustempel bygget; det var det største tempel på Peloponnes og blev betragtet som et forbillede for det doriske tempel. I gavlen fandtes marmorskulpturer af væddeløbet mellem Pelops og Oinomaos, og på den anden side kampen mellem lapither og kentaurer; metoperne viste Herakles' 12 arbejder. Kultstatuen af den siddende Zeus i kryselefantin fra ca. 430 f.v.t. var udført af Fidias. Den er ikke bevaret, men kendes fra mønter. Vest for templet er fundet rester af Fidias' værksted og dele af støbeformene til statuen.

I 400-tallet f.v.t. blev Prytaneion bygget med alteret for Hestia med den evige flamme; officielle gæster og sejrherrerne i legene deltog i banketter her. Badeanlæg og et svømmebassin stammer også fra denne periode.

Omkring 350 byggedes meget nyt, nu i marmor i modsætning til tidligere kalksten, og nu benyttedes den joniske og korinthiske orden mod tidligere den doriske. Den centrale helligdom omkransedes af en mur med fem porte, på østsiden afgrænsedes den af Ekkohallen (en stoa) og på sydsiden af Sydhallen, begge fra ca. 350 f.v.t.

Olympias Metroon, templet for Kybele, blev bygget i begyndelsen af 300-tallet f.v.t.; senere blev det brugt til kulter for de romerske kejsere fra og med Augustus. Filippeion, den runde bygning syd for Prytaneion, blev påbegyndt af Filip 2. efter Slaget ved Chaironeia i 338 f.v.t. og blev fuldført af hans søn, Alexander den Store. Ifølge skriftlige kilder var her statuer af kryselefantin, der forestillede Alexander og hans forfædre, udført af billedhuggeren Leochares. I vestenden af helligdommen lå Leonidaion, et officielt gæstehus, opført ca. 330 f.v.t.

I hellenistisk tid opførtes ingen nye bygninger i Olympia. I helligdommen fandtes talrige altre og statuer, hvoraf kun få er bevaret. I romersk tid blev en del af disse flyttet til Heratemplet, som derved kom til at fungere som en slags museum.