Odin

Foruden kongemagt, krig og død er Odin også knyttet til digtekunst. Odin stjal inspirationens berusende mjød fra en jætte og blev ophav til den vanskelige skjaldedigtekunst, der gjorde kongers og krigeres bedrifter berømte.

Odins tilknytning til beruselse ses af roden i hans navn, óðr, der betyder ekstase. Det hænger sammen med hans tilknytning til magi og i særdeleshed sejd. Odin siges også at have opdaget runerne og at kunne udnytte dem til magi.

Odins forbindelse til krig er mest som strateg. Han lærer en udvalgt helt en uovervindelige hæropstilling, svinefylkningen – en formation i kiler. Men en dag har han også lært modstanderen knebet, og på den måde tager han helten og hans hær til Valhal.

Odin rejser meget og er også knyttet til handel. Han rejser også til jætterne for at opnå deres store indsigt, som de har i kraft af deres alder – de var jo de første væsener.

I Edda-digtet Hávamál, ’Den Højes Tale’, fortælles det, at Odin var hængt i et træ og såret med et spyd i ni nætter uden mad eller drikke, men at han heraf fik kendskab til runer og magi. Træet regnes normalt for at være verdenstræet Yggdrasil.

En anden historie fortæller, at han måtte ofre et øje for at få en visdomsdrik, og derfor beskrives han ofte som enøjet. For at få digtermjøden måtte han sove tre nætter med jætten Suttungs datter Gunlød. Hun lovede ham tre slurke af mjøden for det, men han drak alle tre fulde kar og demonstrerede sin svigefulde natur.

Man kan se de fysiske prøvelser og ofre som shamanistiske øvelser for at få indsigt, og Odins kræfter – at kunne rejse i ånden, hele sår samt standse ild og spydkast i luften – som evner, der tillægges shamaner.

Som aristokrat færdes Odin til hest på den ottebenede Sleipner med sit spyd Gungnir. Hans enorme gildeshal, Valhal, hører også med til dette aspekt. Som krigs- og dødsgud har han sine to ulve, Geri og Freki, fordi man tænkte på ulve, der spiste de døde på slagmarken. Både hans enøjethed og ravnene Hugin (”sind”) og Munin (”hukommelse”) viser hen til hans magiske indsigt, for fuglene er hans mentale evner, som kan færdes frit fra hans krop. Fugle er i øvrigt ofte symboler på overnaturlig indsigt i de nordiske historier.

Odin blev nævnt som én af tre guder i Uppsala af Adam af Bremen i 1070’erne. Hans billede var bevæbnet med et spyd, som vi fra myterne ved kaldtes Gungnir, og Adam kalder ham en krigsgud. Adam beskriver også, at ofrede dyr og mennesker blev hængt op i træer, hvilket passer med historien om Odins selvoffer. Der er også legender om mere end én konge, der har lidt døden ved hængning.

Sproghistorisk har navnet Odin urgamle rødder. Oprindelig begyndte det med et W-, som bl.a. er bevaret i navnet på den tyske gud Wotan og i det engelske navn for onsdag, Odins dag, Wednesday.

Allerede omkring 100 skrev den romerske forfatter Tacitus, at germanerne dyrkede en gud, han kaldte Merkur, og det kan have været en Odin-type, for da ugedagene fik deres nordiske navne, blev Odin set som en parallel til Merkur, som var den romerske døds- og handelsgud.

Den ældste overleverede form af navnet er i 2023 blevet identificeret på en brakteat fra cirka år 400, som blev fundet som en del af en større guldskat i Vindelev nord for Jelling, den såkaldte Vindelevskat. Indskriften hen over en ridende fyrste er tolket som ”han (er) Wod(i)ns mand”. Bortset fra tilknytningen til aristokratiet betyder det ikke, at den tids Odin var helt magen til ’vores’ udgave 400-800 år senere.

Odin står som en central skikkelse i vores kilder fra den senere middelalder, Saxo og Snorri. Deres kilder var igen de gamle digte, og måske er Odins betydning blevet lidt overvurderet, fordi han netop var digtekunstens og kongemagtens gud. At dømme efter både personnavne og samtidige kilder var Thor den vigtigste gud i vikingetiden. Til gengæld er Odin som den mystiske enøjede vise (men også farlige) gamle mentorskikkelse meget mere fascinerende.

I vor tid står to moderne fremstillinger af Odin i populærkulturen frem som absolutte modsætninger: Dels den vise, fredselskende, men noget senile Odin i Marveluniverset, og den snu, men forhutlede Mr. Wednesday i Neil Gaimans roman fra 2001 ’American Gods’ (som TV-serie fra 2017 til 2021). Tilsammen viser de lidt om skikkelsens mange aspekter i populærkulturen.

• eddadigtning
• myte
• nordisk religion og mytologi
• Wotan