Nordrup Kirke (Ringsted Kommune)

De romanske kirker blev bygget i rundbuet stil, og en del var i natur- og teglsten. I Nordrup er det tilbageværende skib opført i kalksten og kampesten.

I skibet har der oprindeligt været en dør mod syd og en mod nord. Den nuværende syddør sidder på det oprindelige sted, men der er intet bevaret af den tidligere. Der er heller ikke bevaret spor efter norddøren og de oprindelige vinduer.

Både korets og skibets østlige gavle er glatte. De har som dekoration kun en enkelt tinde på kammens top og på skibet tinder ved dens bund. Disse tinder er blevet sat på i den gotiske periode.

Teglstenene kom til Danmark i middelalderen. Her fik man mulighed for at bygge lettere konstruktioner, og i den sene middelalder blev det i den nye, gotiske stil. Tilbygningerne er opført i brændt tegl kaldet munkesten, som er lidt større end nutidige mursten. Den gotiske stil er kendetegnet ved dekorationer af trappeformede gavle med kamtakker og systemer af dekorative murnicher i form af blændinger, og særligt var der præference for høje spidsbuer.

I den gotiske periode omkring år 1500 rev man i Nordrup Kirke den romanske kirkes kor ned og byggede et nyt i munkesten. Den fik en taggavl med savskifte, hvor teglstenen er lagt på skrå, så deres hjørner vender udad, og som tårnets kamtakker og blændinger. Tårnet kan være lidt ældre end koret, men det er i dag svært at afgøre. Det har til alle sider i fladbuede murfelter dobbelte glamhuller til klokkernes lyd.

I 1865 opførte man et våbenhus foran skibets sydside og en lille tilbygning på korets nordside, som både har tjent som herskabsstol og indgang for præsten. Begge tilbygninger efterligner det gotiske formsprog.

Kirken gennemgik i 1847 en større istandsættelse, hvor den fik de nuværende vinduer og sit afrettede præg.

I kirken står det indre hvidkalket, og kirkerummet bærer i høj grad præg af dets krydshvælvede loft. Hvælvene kom til i den gotiske periode, hvor man med teglstenene nu kunne lave de lette, opadstræbende hvælv. Her erstattede man det oprindelige bjælkeloft med hvælv, som man byggede ind i den eksisterende, romanske kirke.

Altertavlen fra omkring år 1625 er bruskbarok med forvredne og bevidst monstrøse ornamenter. Sidefelterne med flankerende korintiske søjler med prydbælter har figurer af Moses og Johannes Døberen. På siderne er der storvinger med musicerende engle, og på gesimsens knægte er der englebørn med lidelsesredskaber. Over storgesimsen er der figurer af dyderne håb og tro. Fodstykket har et relief af nadveren, der er senere end tavlens øvrige snitværk og udført af Abel Schrøder samtidig med prædikestolen. I storfeltets midte er der et maleri, som angiveligt er fra 1900-tallet. Det forestiller Kristus, som åbenbarer sig for Saulus, og det er signeret ’N. Simonsen’. I topstykket er der et maleri af tre musicerende engle af samme kunstner. Træet står renset for farve.

Den bruskbarokke prædikestol er fra 1664 af Abel Schrøder fra Næstved. Den har seks fag med arkader i såkaldt gennembrudt arbejde. Heri er der livfulde, figurrige relieffer af korsfæstelsen, Gethsemane Have, tilfangetagelsen, bespottelsen, fremstillingen for ypperstepræsten og korsbæringen. På hjørnerne står der kvindelige hermer, dvs. halvfigurer på halvsøjler, som repræsenterer dyderne håb, tro, kærlighed, retfærdighed, klogskab og styrke.

Der er i kirken desuden to kisteplader fra en gravkælder under tårnet.