Nordby Hede

Samsø var dengang forbundet med resten af landet samt med England. På tundraen levede rensdyrjægere og andre jægerfolk i det kolde, arktiske klima, hvor de var helt afhængige af jagt på renflokke og andre byttedyr.

Det var nogle af de første jægere, der vovede at slå sig ned som en slags nomader i den del af Norden. Den seneste istid var ved at være slut, og jægerne forstod at klare sig i den øde og barske natur.

Der er indtil i dag kun ganske få spor efter disse jægerstammer. Et af sporene er en rensdyrknogle fundet i 1903 ved det nuværende Tranebjerg på Samsø. Det værdifulde og sjældne fund er dateret til at være omkring 14.000 år gammelt og er opbevaret på Moesgaard ved Aarhus.

Efter fastlandstiden steg vandstanden i havene, efterhånden som de skandinaviske og nordamerikanske ismasser smeltede. Det senere Samsø blev på den tid derfor oversvømmet af havet og opdelt i to store og talrige små øer.

Den relative havstigning i Fastlandstiden og det senere Stenalderhav samt havets og naturens kræfter skabte en fast forbindelse mellem de to store øer. Først for omkring 9.000 år siden blev de to store øer til en samlet ø, Samsø.

Bølger, havstrømme og materialetransport langs kysterne aflejrede enorme mængder af sand, grus og sten mellem Nord- og Sydøen. Det er netop strandvoldssletterne og det flade landskab mellem de to tidligere øer, vi i dag kalder for Nordby Hede.

Nordby Hede blev en af årsagerne til, at der opstod to vidt forskellige dialekter på Samsø. Indbyggerne på både Nord- og Sydøen var i tidligere tider nervøse ved at skulle tage den lange og farlige rejse til fods eller med hest ud over den uvejsomme og ukendte hedestrækning.

I stedet valgte folk på Sydøen den nemme og sikre løsning at sejle til naboøen Endelave eller til kysten syd for Aarhus. Fra Nordøen valgte man derimod den korte tur over havet til halvøen Mols på Djursland.

Oprindelig havde bønderne i Nordby et ældgammelt privilegium om græsningsret på Nordby Hede syd for byen. Hver morgen guidede byens hyrde kreaturerne ud på heden, og ved solnedgang førte han dem tilbage til Nordby.

Men i 1866 overgik ejerskabet af Heden fra kongen til Brattingsborg Gods. Inspireret af Hedeselskabet og Enrico Mylius Dalgas, der i 1883 havde holdt foredrag på øen, tog godsinspektøren på Brattingsborg Gods, August Kruse, initiativ til at forvandle de sandede og golde strandvoldssletter til skov med østrigsk fyr og bjergfyr.

Trods disse fredninger gav Fredningsnævnet for Midtjylland/østlig del for mange år siden dispensation til lodsejeren til videre råstofudvinding på en del af Heden (koordinater 55.9192, 10.6029). Det skete bl.a. med den begrundelse fra Fredningsnævnet, at der ikke fandtes tilstrækkeligt med muligheder for at skaffe nok sand, grus og sten på selve Samsø. Gravearbejdet forandrede det oprindelige landskab og efterlod en række dybe søer på strandvoldssletten, hvor der tidligere ikke fandtes søer.

Udvindingen fortsatte indtil 2020, hvorefter Fredningsnævnet gav lodsejeren endnu en dispensation med udløb af gravetilladelsen den 7. juni 2023. En fortsat udvinding og gravning i det fredede område er gennem en irreversibel proces med til at ændre det oprindelige, unikke geologiske efter-istidslandskab yderligere.

Dele af råstofudvindingsområdet på Nordby Hede har efterfølgende gennemgået en utraditionel og speciel form for naturpleje, hvor det oprindelige landskab er forvandlet til et sølandskab.

Et gældende krav i et dokument fra Samsø Kommune for videre gravetilladelse var i 2012, at ... Der må i søerne ikke udsættes planter eller dyr, og området skal efterlades til naturlig tilgroning.

Råstofudvindingen har skabt et landskab, der er ganske anderledes end istidslandskabet og sletterne, der med fredningen i 1981 var det oprindelige mål at bevare for fremtiden.

I dag er Grusgraven for medlemmer af Samsø Sportsfiskerforening en yndet fiskesø, der har åbent seks weekender om året. Ved Årets fiskekonkurrence 2024 vejede vinderfisken 4,25 kg.

Fra juni 2023 til januar 2025 blev der uden tilladelse gravet videre efter sand, grus og sten fra den gamle havbund. Et nyt skovområde blev i 2024 fældet bl.a. med henblik på at fremstille flis som energikilde til et fjernvarmeværk på Nordøen.

Arealet, hvor der i 2024 blev fældet træer, ligger ifølge Region Midtjylland inden for råstoftilladelsens areal meddelt i en tilladelse i 2015 og er dermed en lovlig aktivitet, jf. Råstofloven. Dog står der i et dokument fra Region Midtjylland fra den 11-03-2020 bl.a. flg. om forlængelsen samt om sluttidspunkt for råstofgravningen således:

… Råstoftilladelsen vil kun blive ændret i forhold til indvindingsperiodens længde som ændres fra 7. juni 2020 til 7. juni 2023. Alle øvrige vilkår vil være uændrede.

I 2020 er der desuden i Fredningsnævnet/Øst´s nye dispensationen (FN-MJØ-141-2020. Forlængelse af dispensation til råstofindvinding på Samsø) formuleret en følgeudtalelse, hvori Aarhus Kommune bl.a. bliver citeret sådan:

... Kommunen ønskede derfor en fælles besigtigelse med fredningsnævnet og indstillede til fredningsnævnets overvejelse, om grusgraven allerede havde nået et omfang, hvor yderligere udvidelse ville stride mod fredningens formål og i modsat fald i forbindelse med en eventuel dispensation at meddele ejeren, at man ikke i fremtiden kunne forvente yderligere dispensation.

Den 20. januar 2025 modtager lodsejeren dog en ny meddelelse om, at Region Midtjylland kan konstatere, at jeres tilladelse til råstofindvinding på matr.nr. 1a Nordby Hede, Nordby af 4. juni 2020 er udløbet den 7. juni 2023 ...

Der er åbenbart sket en fejl, da råstofindvindingen som nævnt fortsatte godt halvandet års tid efter den gyldige udvindingstilladelses sluttidspunkt i 2023. Regionen skriver videre:

... Det betyder, at I ikke længere må indvinde råstoffer på matr.nr. 1a Nordby Hede, Nordby. Det betyder også, at I skal foretage efterbehandling af arealet. I forbindelse med efterbehandlingen må I sælge eksisterende materialestakke.

Denne råstofindvinding på Nordby Hede står i stærk kontrast til en grusgrav og fredningssag år 1919 i forbindelse med Dyret, den højeste bakke på Sydøen. En murermester i Onsbjerg havde indtil da haft ubegrænset ret til at indvinde sand og grus fra bakken.

For at redde bakken fra at blive jævnet med jorden protesterede borgerne i Onsbjerg mod videre en gravning, og der blev rejst en fredningssag. Sagen betød, at Dyret nu var bevaret for eftertiden, da der blev stadfæstet en fredningskendelse af den tids Overfredningsnævnet.

Lodsejeren har i eftersommeren 2024 til Region Midtjylland indsendt en ny ansøgning om tilladelse til videre råstofudvinding på Nordby Hede.

Denne ansøgningen er nu under behandling i Region Midtjylland samt Aarhus Kommune, der efter Bekendtgørelse af lov om forpligtende kommunale samarbejder tager sig af sagen for Samsø Kommune.

TV2 Østjylland fortæller i en artikel den 2. marts 2025, at... Selvom Region Midtjylland og Samsø Kommune har tilkendegivet, at de ønsker, at det skal være tilladt at grave grus i det fredede område, er det i sidste ende Fredningsnævnet, der skal afgøre, om der kan gives dispensation til at grave i det fredede område.